Den første Krigsjul 1914 laa han og hans Kammerat indkvarteret hos en Kone med 4 Børn i Frankrig, hendes Mand var ogsaa i Krig, og saa synes
min Mor, vi skulde sende ham noget af vores Julepynt, blandt andet en lille Bethlehemsstald i Sølv og med Jesusbarnet, det var noget af det
første, vi saa efter, om det hang paa Juletræet hvert Aar. Saa kunde min Far hjælpe at pynte Juletræ for de Børn der. Det var lidt bag Fronten,
og de var der jo ikke som Fjender, ingen fra Sønderjylland. Det var Juleaften 1917, jeg skulde være min første Juleaften ude, og saadan som
før kunde det jo alligevel ikke blive, for Krigen var jo ikke forbi endnu.
Jeg blev en Dag før Jul om Eftermiddagen sendt til Fods til Sønderborg i et Ærinde for Fruen, det var 9 Kilometer at gaa, naar jeg var færdig,
maatte jeg køre med Tog den halve Vej tilbage og staa af og gaa til en Bager, hvor Fruen havde bragt Dej til Brunkager og Pebernødder for at
faa dem bagt der. Det var mørkt alt imens og Vejen
temmelig ensom, men jeg glædede mig til at skulde smage paa dem, naar jeg nu kom til Vejs
ende, og Børnene og mig fik da ogsaa lidt at smage paa. Fruen havde været til Flensborg med Børnene til Juleteater og købt Julegaver. Jeg havde
købt en lille Julegave til Børnene, 2 smaa Dukker, og syet fine Kjoler til Dukkerne og en stolt lille Soldat til Drengen, og en Aften Fruen
ikke var hjemme, og der ikke var puttet noget i deres Sko, lagde jeg dem deri og vakte megen glæde, fordi Børnene ikke troede de fik noget.
Vi fik fin Andesteg og Dessert og Julegodter og et kønt Juletræ helt op til loftet, stod paa et rundt Bord, hvorunder Julegaver laa, og
Børnene fik en masse fine Ting. Jeg fik en lille Mappe med Skrivepapir og 2 Papir 5 Mark. I betragtning af jeg fik 60 Mark i et ½ Aar,
var 10 Mark jo en god Julegave, og Brevpapir brugte jeg jo meget af, fordi jeg skrev mange Breve til min Far. Feltpostbreve kostede ingen
Porto, og jeg fik ogsaa mange Breve fra ham. Jeg havde fri hver anden Søndag Eftermiddag efter Opvasken, hvis der gik et Tog, løb jeg alt
hvad jeg kunde for at komme lidt før Hjem, det var kun til den næste Banegaard, saa jeg kunde jo ogsaa gaa til Fods. Til min Fødselsdag
den 20 Februar maatte jeg gaa Hjem, naar Morgenarbejdet var færdigt, og jeg var ikke sen at komme afsted, og da jeg kom Hjem maatte jeg hente
Kærnemælk paa nærmeste Bondegaard, og saa bagte min Mor Pandekager. Jeg havde faaet en ældre Veninde, ældre fordi hun var 25 og jeg kun15 Aar,
og jeg beundrede hende fordi hun var saa dygtig og kunde klare alt Arbejde i Præstegaarden.
Naar jeg besøgte hende i hendes Værelse i Præstegaarden, fik jeg at se hvad hun samlede af sit Udstyr, og hun fik Kaffeservice til sin Fødselsdag
af Præstens. Tillige hver gang min Frue havde
Storvask, foregik det i Præstens Vaskehus, saa skulde jeg dagen før sætte i blød og tænde op i Gruekedlen og koge den første
Kedel Vasketøj, og næste Morgen staa tidligt op og tænde op, til Vaskekonen kom og saa hjælpe hende naar jeg var færdig mit
Morgenarbejde og saa løbe frem og tilbage og hente Vasketøjet hjem, naar det var tørt paa Snoren. Da var Pigen i Præstegården
sommetider mig lidt behjælpelig. Tillige fulgtes vi ad hver Morgen til Mejeriet efter Mælk.
14 Dage før jeg Skulde flytte, maatte jeg til Speciallæge i Flensborg, som jeg for det meste var hvert ½ Aar, og fik taget Polypper næsten
hver gang jeg var forkølet, og det klaredes for det meste med en Dag, og Rejsenforegik med Dampskib fra Egernsund. Denne gang blev jeg syg
bagefter med Halsbetændelseog kom ikke i Plads mere, men Fruen kom dog og besøgte mig bagefter.
Tilføjelser til ovenstaaende:
Pigen i Præstegaarden i min første Plads skal have en lille Tilføjelse. Hun var sammen med en Tvillingsøster de ældste
af 12 børn, hvis Mor var Død da de yngste Tvillinger var et halvt Aar. Deres Mor var kun 16 Aar da hun fik dem, og hendes Forældre
tog dem til hun blev gift med Faderen, som da de blev født var inde som Soldat. De yngste Tvillinger kom hver for sig til nogen Familie,
de største ud at tjene, naar de var 10 Aar, og de ældste Tvillinger skulde skiftes til at være hjemme, som de slet ikke var glade for.
Senere blev en af de Søstre som kom ud at tjene som 10 aarig en Nabo til med, og man kunde nok mærke, der var blevet skaar i hendes Sind,
fordi hun havde maattet sørge for sig selv saa tidlig, da kom hendes Børn vel nok ikke ud at tjene før de var 14 Aar, men saa synes hun ogsaa,
de kunde klare sig, for det havde hun skuldet. Jeg har sommetider tænkt paa de 2 Piger, som blev født da deres Mor var 16, dem er der ikke blevet
pylret ompaa nogen maade, som smaa Børn bliver nu og alligevel levede begge til de blev over 80.
Jeg lærte en Pige at kende som sparsomt samlede sit Udstyr sammen lidt efter lidt, nogen varmt søskende forhold var der heller ikke til alle de
mange Søskende, de kendte knap hinanden. De to Tvillingsøstre, som jeg kom til at kende den ene af, lignede hinanden saa meget, at jeg, da jeg
traf den anden Aar senere, hilste paa hende og ikke kunde forstaa, hun ikke vilde hilse paa mig.
Denne Historie, synes jeg skulde med for det var ogsaa en Tjenestepiges Liv.
forrige side
næste side