En tjenestepiges erindringer. - del 4

Jeg kom heller ikke i min nye Plads til Maj, for jeg endte paa Hospital i Flensborg og fik Mandler og Polypper taget og laa der ca. 8 Dage og var jo lidt sløj, da jeg kom Hjem, men ville gerne i Plads saa hurtigt som jeg kunde, men husker, jeg var saa træt, jeg kunde med besvær passe mit Arbejde og Armene gjorde ondt af at malke i førstningen, men den anden Pige der var 4 Aar ældre end mig og flink til at hjælpe mig, men hun havde tjent hos et Herskab i 4 Aar og kunde ikke meget mere end mig, men vi kom godt ud af det sammen, og jeg var meget glad for Pladsen, for det første fordi vi fik nok at spise, Brød med rigtigt Smør paa og god Mad og Grød kogt i god Mælk. Vi skulde skiftes til at hjælpe ude og inde med husarbejde, ellers sammen ved malkning og Markarbejde. Der var nu kun op til 10 køer, saa det var jo ikke saa slemt, da vi først kom i gang. Det var jo med at staa tidligt op og hente dem Hjem ude fra Marken til Malkepladsen bag Laden baade om Morgenen og Aftenen.
Den der havde udepladsen skulde ogsaa malke om Middag de Køer, som lige havde kælvet. Den som var inde skulde have Maden parat Kl. 12, saa aabnede Konen Døren til Gaardspladsen og kaldte ind, uden at komme ud og se om vi var færdige. det vil sige efter at hun havde lært os hvordan de forskellige daglige Retter blev lavet. Det lærte vi jo ogsaa ved. Jeg husker jeg var meget stolt første gang at faa Ros, hvor jeg havde lavet pæne Boller til Suppen.
Naar vi fik Grød til Middagsmad, kom der 3 Skaale med Grød og 3 med Saftevand, saa spiste Gaardejer og Hustru af deres Skaale, Karlene af deres og vi Piger af vores, altsaa uden Tallerken. Ellers fik vi nu altid Tallerken til alt. Det var der mange Steder, de ikke gjorde den gang endnu. Det var endda steder Folkene selv pillede deres Kartofler, og saa dyppede alle i Flæskesovsen i samme Pande. Efter middag skulde den Pige, som var inde, rydde Bordet og vaske Spiseredskaber af og samtidig bringe en Gryde Grød i kog og saa pakke den i Høkisten, saa der var frisk kogt Grød til Aftensmad, og om Morgenen blev den varmet i Skiver i Mælk og ellers saa meget Brød vi ville have. En kop Kaffe og et stykke Kage af en eller anden slags gav det før Arbejdet begyndte efter Middag, det var jo ikke saa meget Hvile, vi Piger fik, men vi hjalp hinanden.
Ude Pigen skulde jo vaske alt op, Gryder og Skaale, og hvad der ellers var, og sørge for Bordet og Karklude blev holdt pænt rene. Vi skulde jo passe de smaa Kalve med Mælk, gøre rent hos Hønsene og det værste for os var at bære "Das" Spanden ud. Den stod i en lille Gang nær Bryggerset, hvidskuret og fint rent, men en gang om Ugen skulde saa Spanden bæres ned paa Møddingen, som laa ned bag Stalden. Nu vilde vi ikke gerne have Karlene skulde gøre nar af os og drille, saa vi sørgede for at gøre det, naar de ikke var i Nærheden. De havde deres Kammer ved siden af Hestestalden, Det var ogsaa Udepigens Arbejde at gøre dem rene. De havde ingen WC, det maatte de forrette i Stalden.
Der var 2 Karle eller rettere Drenge 17 og 15 Aar, for de ældre Karle var jo indkaldt. Men fordi vi næste var i samme Alder, havde vi det fornøjeligt sammen i Marken, og hvor vi ellers skulde hjælpes ad. Naar vi gik sammen i de lange Roe rækker saa gik det med Sang og Spøg. Naar vi var i Marken længere fra Huset, fik vi en Kurv med Smørrebrød Kl. 4, godt med Paalæg, og hvor vi nød det, jeg ikke mindst efter den sparsomme Kost jeg havde været paa.

Naar vi skulde Hjem og hente Køerne og malke og Karlene til deres Aftenarbejde, saa gav det den nykogte Grød med god Mælk til til Aften.

Da Rughøsten begyndte slog Manden selv med Le, saa megen Plads at Afhuggeren kunde komme til, (Selvbinder var ikke at skaffe Bindegarn til) var det min Uge som ude, saa skulde jeg binde op efter Manden, det var jeg ikke ked af, det havde jeg prøvet Hjemme paa vores lille Mark flere gange, og Bedstefar havde lært mig at "slaa kast", naar straaene var for korte til at binde med. Jeg fik mit Høsttøj paa, hvid (Lærreds)linned Bluse med lange Ærmer og Bindeforklæde og Kyse. Der var nødt til at være lange Ærmer, for ellers kunde Armene ikke være beskyttet imod Straa og Tidsler og Ukrudt. Det var ikke saa rart med Benene, dem kunde vi  heller ikke gaa bare med, men maatte beholde vores sorte uldne Strømper paa for at beskytte dem. Hvis de saa blev fulde af Bygskæg, saa var det heller ikke rart. Det var jo ikke noget der hed Gummistøvler dengang. Jeg vilde jo vise, jeg nok kunde klare at følge Manden, men han var en flink og gemytlig Mand, saa mon han ikke har taget lidt hensyn til, at jeg kunde følge med at binde Negene op efter ham, ellers havde jeg nok ikke kunde klare det, jeg var nu eller saa forsvedt og rød i Hovedet, da vi kom ind,saa jeg kunde ingen Middagsmad have. Saa skulde vi saa binde op efter Afhuggeren, og det var jo nemt, vi kunde gaa i Række og følges ad. Jeg synes at Høsten var en dejlig Tid. Høhøsten var mere besværlig, der skulde vi tage større Stakke, baade naar det blev sat i Stak, og naar det kørtes ind.

Det eneste jeg ikke har været saa glad for var at ligge og tage Kartofler op om Efteraaret, ogsaa naar en Kalv var Død, at holde paa den, mens Manden trak Skindet af den. Da vi skulde slagte Gris, sov jeg snart ikke af Skræk, for hvis jeg nu skulde tage Blodet, naar den blev stukket, det gjorde min Mor heller ikke Hjemme hos os. Men Lene, min Makker sagde saa, det vilde hun nok. Men jeg slap ikke for at holde Ænderne, mens  Manden huggede Hovedet af dem, men det kneb rigtig nok ogsaa. Vi havde meget andet Arbejde ogsaa som ikke var saa sjovt. Døde der et Svin blev der kogt Sæbe af det i Vaskekedlen (Gruekedlen), det var et stort Arbejde, inden det blev til Sæbe, men Sæbe var det som saa meget andet, knap af. Vi vaskede og kogte ogsaa Sukkerroer, og det Vand og Saft skulde saa indkoges til Sirup som tog meget lang Tid. Saa lavede vi Kartoffelmel; Kartofler skulde ogsaa vaskes meget godt og saa rives fint og skylles mange mange gange inden det kunde skære og lægges paa Lagner og tørres, først i det fri og siden indenfor i den afsides Lade, her fordi det var forbudt. Saa sad vi ogsaa i en gammel afsides Lade og sigtede den malede Hvedemel, saa vi kunde faa noget Mel ud af det.

forrige side               næste side