Maren var imidlertid opvoxet til en rask og smuk
Pige. Det kom Røverne nu meget tilpas, at de havde
taget hende med sig omkring i Egnen, idet hun nu, da der
med største Agtpaagivenhed blev lagt Mærke til hver
fremmed Mandsperson, som viste sig i Landsbyerne, uden
at opvække Mistanke, kunde begive sig snart et, snart andet
Steds hen for at indkjøbe hvad de netop manglede, og
da tillige faae Kundskab om, hvorledes Sagerne stode. Hun
gik i denne Anledning ogsaa til Broager, hvor hun hos
en derboende Mand, der drev Handel, kjøbte hvad de i
Hulen havde Brug for.
Den nævnte Handelsmand havde en Søn, som forestod
Forretningen og derfor ofte kom i Samtale med hende.
Paa hans Spørgsmaal om, hvad hendes Navn var, svarede
hun: Maren Innestei (Intetsteds), hvilket Navn hendes
Fader havde sagt, hun skulde give sig, og fortalte, at hun
boede i et lille Huus under Skoven, hvor der altid var
mørkt naar hun kom Hjem. Denne Yttring forstod den
unge Mand saaledes, at hendes Bolig laa paa den anden
Side af Skoven saa langt borte, at hun kun til Nattetid
kunde naae hjem; den ligefremme og sande Mening af
Ordene fattede han ikke, hvilket var Tilfældet med Enhver,
der hørte dem. Efterhaanden fik han Godhed for hende,
og hun, for sit Vedkommende, kunde ogsaa godt lide den
unge, smukke Mand, der viste sig saa venlig og fore-
kommende imod hende. Medens de i Begyndelsen kun
havde talt de faa fornødne Ord med hinanden, som Ind-
kjøbet gjorde nødvendigt, blev deres Samtale bestandig
længere og udbredte sig saavel over det Ene som det Andet.
Maren fik ved denne Leilighed Ting at høre, som hun
aldrig havde vist Noget om, og da den unge Mand for-
talte hende om sit Liv i det hele, om sin Omgang med
Venner og Bekjendte, deres Adspredelser og Forlystelser,
rørte der sig i hende Hjerte en dunkel Følelse af, at det
Liv, som hendes Fader og hans Kammerater førte, umuligt
kunde være det rette, men at Landboernes Liv maatte
være saavel mere i sin Orden som tillige mere fornøieligt.
Hun henledede Samtalen paa Røverne, og den store Afsky
og Skræk, som den unge Mand røbede for dem, i
Forbindelse med, hvad han fortalte om deres for-
bryderske Gjerninger, fremkaldte en fuldstændig Omvæltning
i hendes Sjæl.
Underveis satte hun sig paa en Steen i Skoven og
henfaldt i dybe Betragtninger over, hvad hun havde hørt.
Jo mere hun eftertænkte den unge Mands Ord og Frem-
stillinger, dessto rigtigere forekom de hende at være, og
medens hendes hidtilværende Liv fremstillede sig for
hende som en yderst kummerlig Tilværelse, opstod der i
hendes Sjæl en brændende Længsel efter et glædeligere og
bedre Liv. Hun besluttede da at tale med sin Fader derom,
saasnart hun kom hjem til Hulen, og bede ham om at
forlade denne usle Bolig, at slutte sig til de andre Men-
sker og leve i den lyse Dag og i den frie Luft ligesom
disse.
Da hun naaede Røvernes Opholdsted og var kommen
ind i den skumle, kun af en Lampe oplyste Hule, steg
hendes Længsel efter den smukkere Tilværelse oven paa
Jorden, hvor alle andre Mennesker bevægede sig og havde
hjemme, hvor de nøde Fornøielser og Glæder, som hun ikke
havde haft Anelse om, men efter hvis Nydelse hendes
følende Hjerte længtes. Hun benyttede derfor den første
passende Øieblik til at udtale sig til sin Fader, og op-
fordre ham til at træde ud i den ydre Verden og søge
Menneskenes Samfund.
Men neppe havde hun udtalt disse Ord, førend han
foer op i den vildeste Raseri. Hun havde ikke saa sjeldent
seet ham vred, men aldrig i den Grad, og aldrig havde
havde hans Vrede været rette mod hende, men imod Krigsfolkene
eller hvem ellers, der havde været ham imod. Men denne
Gang var hun Gjenstand for hans overfusende Forbitrelse,
der yttrede sig i de haardeste Skjældsord og tilsidst i Haand-
gribeligheder. Efterat have tildelt hende nogle Slag og
Stød, greb han hende i Haarene, slæbte hende frem i
Midten af Hulen og opfordrede sine Kammerater til øie-
blikkeligen at dræbe hende, da hendes Tanker havde taget
en Retning, der udsatte dem Alle for største Fare; vilde
Ingen af dem gjøre Ende paa hendes Liv, saa vilde han
selv. Med disse Ord rev han en stor Kniv ud af sit
Bælte og satte Spidsen paa hendes Bryst.
Tilbage til Skodsbøl forside