En tjenestepiges erindringer. - del 8

Jeg kan ikke lade være med at fortælle, mens jeg laa sammen med en yngre Kone, som ogsaa havde Tyfus, laa vi og snakkede om god Mad, vi skulde have, naar vi blev raske, og da hun blev rask og kom Hjem, sendte hun sin Mand op med en Spand frisk Suppe med Ris og flere slags Boller, som vi havde drømt om. Da var jeg kommet over paa Sygehuset og maatte faa al slags at spise, og en anden gang kom hendes Mand med en Pose "Cremesnitter", Napoleonskager, som vi heller ikke havde faaet siden Krigen.
Jeg skulde først lære at gaa, da jeg kom op, saa det blev langt hen i November, inden jeg kom Hjem, komme i Plads igen kunde det ikke blive tale om. Jeg fik et Billede i "Glas og Ramme" af den lille Pige, som imens var blevet et Aar, bag paa stod der " fordi du har været saa god ved lille Anne". Jeg har da ogsaa besøgt Familien flere gange siden. Det tog nogen Tid, før jeg kom over den Omgang, især var det Benene.
Da det kom saa langt, var det kun en halv Plads, jeg kunde tage, og hvor en Pige egentlig slet ikke behøvedes, saa jeg var ikke saa ked af det da efter et par Maaneder, Sygdom igen slog mig ud. Det var altid Halsbetændelse, der enten slog paa Nyrerne, eller Byld i Hals der maatte skæres.
Jeg vilde gerne paa Husholdningsskole eller paa Højskole, det lærte jeg ikke meget ved, mente min Mor, saa hun syntes hellere i et Hotel som Køkkenelev et par Maaneder til finere Madlavning, ja pyt med det, der var 2 Køkkenchefer og en udlært Elev, saa vi Elever kom bare til at hakke Persille, ordne Grøntsager, gøre Kyllinger og duer i stand m. m. Jeg havde smaa Hænder saa jeg tog Kyllinger saa pænt ud, var den Ros jeg engang fik. Køkkenchefen sagde: "Hvad tror De at De har klør 5 til" blev der sagt os, bare der skulde en skive Smør paa Panden, skulde vi tage det med Fingrene, og det skældte min Mor over, da jeg kom Hjem, det kunde hun ikke lide. Noget lærte vi jo alligevel at se og mærke os i saadan stort Køkken.
Vi betalte ikke noget og skulde holde Værelse selv ude i Byen, der havde en Veninde og jeg saa et sammen. I Fritiden kunde vi saa ogsaa faa lidt med af det, der foregik i Byen. Kosten fil vi jo frit og havde særlig godt Øje til Smørrebrødsstuen, som vi ikke havde noget at gøre med, det var  Smørebrødsjomfruens Domæne, men vi maatte og forsyne os i "al Beskedenhed". Middagsmaden var ogsaa Rester. Stuepigerne hentede ogsaa deres Mad, og engang en Stuepige hentede Brød, havde hun snuppet en røget Aal bukket den dobbelt og lagt den ind paa Brystet under Kjolen, men Aalen stak ud baade med Hals og Hoved, saa det gik ikke. - Lidt morsomt oplevede vi ind imellem.
Der var piger, som skulde passe Kaffemaskinen, gøre Bakker med Morgenbrød og hvad dertil hører, færdig, ogsaa Tebakke til de Gæster, som kom ind med sidste Tog o. s. v., og ellers hvad der hørte med dertil, og vi skulde jo skiftes til.
4 Piger skiftedes til, i et andet Rum , at klare Opvask, det grove. Det var jo ikke mest af den bedste slags, der vilde have den Plads, de boede sammen i en Lejlighed ude i Byen og havde ikke det allerbedste Rygte. Vi var 4 Elever som ogsaa skiftedes til at tage tidlig og sen Tjeneste. Naar der var Fest i Byen, var det jo ikke saa rart at have Eftermiddag og Aften vagten og ikke kunde komme med og skulde blive i det store varme Køkken. Jeg havde faaet en god Veninde i min sidste Plads, og vi blev enige om at søge Plads i Aabenraa for at blive lidt i Nærheden af hinanden. Hun havde faaet Tilbud om 2 Pladser, en hos en Familie i en Herre Konfektionsforretning, og en hos en Skorstensfejer familie. Efter at jeg gerne vilde havde været paa et Spædbørnshjem, men ikke kunde faa lov til det af min Mor, saa tog jeg den 1. Plads og min Veninde den anden til November.
Har jeg ikke naaet at faa mange Tjenestepigepladser, saa har de dog været meget forskellige, nu skulde det være i en By. Jeg var heldig igen at komme hos flinke Folk, og de havde en lille Pige paa 2-3 Aar, som blev overladt til mig, fordi Forældrene var i deres  Forretning hele Dagen. Især Fruen gik meget op i den, førte ogsaa Regnskab, saa efter Lukketid havde hun ogsaa nok. Hun vilde ogsaa nok bestemme oppe i Lejligheden og var ogsaa dygtig og snakkede meget om de store Steder, hun havde lært at koge. De var blevet gift ikke helt unge saa de forkælede og var stolte af den lille Pige, hun var ogsaa meget sød, men hvis jeg skulde have hende det meste af Dagen, kunde det jo ske hun kunde blive lidt besværlig engang imellem, saa sagde jeg, hvis hun ikke var sød, kunde hun faa sig en ny "Hedde", som hun kaldte mig, " nej, nej hellere beholde den gamle Hedde".
Deres Forretning var af nyere Dato, saa de gjorde jo alt for underne. Naar Kunderne kom ind fra Landet og købte lidt godt ind, saa skulde de have Kaffe med Kager, som jeg skulde hente i Byen, og saa kom de op, og jeg skulde varte dem op. Jeg skulde ogsaa skiftes at købe hos Bagerne og Købmand m. m., hvis de var Kunder. Til "Sirupsmærken" før Jul da skulde Folk fra Landet endda trakteres med Grønlangkaal. En hel Sæk Grønkaal og en hel Sæk ganske smaa Kartofler blev Dagen før gjort klar til de store Gryder næste Dag. Der blev serveret til Kl. 2, saa var der Kaffe til dem som kom senere.
Det var en køn Lejlighed med 3 store Stuer og Køkken paa første Sal og Soveværelse, Gæsteværelse og Pigeværelse paa anden Sal. Køkkenet var meget lille og mørkt og med Gaskomfur og en Haandvask og saa et Spisekammer. Toilet var helt nede i Kælderen, og at vaske sig foregik i Soveværelset. Der var en Vandhane paa gangen og et afløb, saa Vand til de forskellige Vandkander ofg Fade kunde hentes og skiftes der.
Mit Værelse var ogsaa paa selve Gangen temmelig stort men under Skraatag og med en lille Kakkelovn, hvis det skulde blive alt for koldt engang
Saa fremgang var det ikke meget af i en By dengang 1922. Trappen ned til forstuen skulde jeg jo holde men ikke noget af Butikken, som en Dør gik indtil derfra, men alt imens blev det til, at jeg gik ned Lørdag Aften og hjalp at gøre rent der, for jeg skulde alligevel blive oppe at servere noget Mad til dem Kl. 12, før var de ikke færdige, og jeg maatte ikke gaa. Først gjorde jeg det frivilligt og blev paaskønnet, senere blev det en selvfølge. Det var ikke for den store Løn jeg fik 35 Kr at begynde med, senere 40 Kr i Maaneden. Sommetider gav det lidt ekstra fra Forretningen, foruden Herretøj havde de ogsaa Skotøj m. m. Der var ofte Gæster, hvor der blev lavet fin Mad 3 - 4 forskellige Retter og Mokka i fine Mokkakopper og meget andet, jeg ikke var vant til,saa det lærte jeg ogsaa meget af, saa jeg havde gavn af det, Fruen havde Lært på de fine Pladser, hun havde haft.
Til daglig kunde det være lidt besværligt, for de kom jo op nede fra Forretningen i Hold, som der var Kunder til, og saa skulde Maden jo holdes varm, og jeg kunde heller ikke blive færdig Juleaften, hvor der ellers blev lukket Kl. 4 dengang, saa blev det ogsaa sent inden der blev ryddet op, Komissen og Læredreng sendt afsted, og Fruen havde faaet kludder i sit Regnskab saa hun vilde absolut ud i den anden del af Byen og faa noget ordnet, saa de kom først op Kl. 9., saa skulde der klædes fint om, og nogen Gæster var kommet i mellemtiden, saa det var svært at holde den Gaas som den skulde være, bestilt til Kl. 7 og til efter Kl. 9. Saa der blev ikke meget Tid for mig at holde Juleaften i.
Jeg havde maatet ønske mig 6 2-taarnet Spiseskeer eller et lille Guldarmbaand i Julegave. Jeg kunde ikke staa for Armbaandet.



forrige side               næste side
.