En tjenestepiges erindringer. - del 6

Den første Plads, jeg havde, længtes jeg kun efter at komme fra, og den næste vilde jeg gerne være blevet, men jeg vilde ogsaa gerne Hjem nu vi ventede den lillebror, for jeg var meget glad for smaa Børn.
De havde faaet anskaffet 2 Geder Hjemme alt imens, Lægen sagde, vi var ogsaa kommet os af den gode Gedemælk. Især min Mor var det godt for, som ventede den lille, dengang gav det jo ikke Vitaminer af nogen slags.
Den lillebror fik vi saa den 10. Maj, da var jeg 17 Aar mine Brødre 16 og 13 Aar. Jeg var meget glad for ham, og glad jeg maatte blive Hjemme og hjælpe at passe ham. Foruden havde min Far faaet en masse at bestille, saa jeg kunde ogsaa hjælpe ham lidt. Han havde faaet lavet en Sigte i Møllen saa han kunde baade lave Mel og Gryn. Det skulde stadig gaa lidt hemmeligt til, fordi det var forbudt endnu, saa vi maatte afse et Værelse inde i Huset, hvor vi kunde sælge af det til Fremmede. Der var nemlig paa det Tidspunkt en hel " Folkevandring" kunde man næsten sige, naar Dampskibet kom ind til Egernsund. Folk kom med deres Poser, Pudevaar eller Dynebetræk, som de bandt af i forskellige Rum for at købe lidt af hvert. Først gik de til Bønderne for at faa lidt Flæsk eller Æg-. Til Byens Folk og nærmeste ellers havde min Far indrettet et Rum i en Lade bag ved Møllen. En Dag kom Kontrollen, da han ikke havde faaet Porten lukket og saa blev der Eftersyn, og min Far sagde, de smaa Portioner synes han da ikke, de skulde misunde Folk, og saa fandt de heldigvis en Pose til en højtstaaende Embedsmand i Sønderborg, saa sagde de paa tysk " ja hvis saadanne Folk kunde gøre det ", saa blev der ikke gjort mere ud af det, en lille Bøde fik min Far nok. Der gik saa meget for sig den slags, alle var sultne, især dem Flensborg og Byerne, langsomt blev det saa bedre med al Ting, nu da Krigen var forbi, og trods jeg var saa glad for Lillebror og for at være Hjemme, saa var Lysten til at se noget andet nu efter Krigen der ogsaa, jeg vilde gerne have en Plads igen til November.

Min Far havde en Kammerat hele Krigen, og hans Familie var vi under Krigen ogsaa kommet sammen med. De havde efter Krigen forpagtet en temmelig stor Gaard paa Løjtland, og der kunde jeg godt tænke mig at komme hen som Indendørspige. Der var foruden en Pige paa 26 Aar, som skulde malke og ellers det grove. Der var en Røgter og en Karl, og til Sommer kom der 2 Elever, en paa 24 og en paa 20 Aar. Saa var der 2 skolepligtige Børn under 10 Aar, og hvad der gjorde udslaget var, de havde ogsaa faaet en lille Søster efter Krigen, og jeg var saa glad for de Børn.

Det var nu en lang Rejse efter vores Tids Begreber. Først kørte en Nabo mig til Gråsten, jeg skulde med den daværende Lillebane, som skulde køre Kl. 5 Eftermiddag. Saa viste det sig, at det var flere Timer forsinket, og da det tog 3-5 Timer eller mere, vilde jeg først nu komme til Aabenraa sent om Aftenen, hvor den næste Lillebane længst var kørt videre til Løjtland. Saa travede jeg til fods Hjem, og vi maatte ringe til min Plads, jeg ikke kunde komme den Dag, saa sagde de, at næste Dag vilde de komme og hente mig med Hestekøretøj i Aabenraa.

Næste Dag kunde vi ikke være bekendt at bede om Kørelejlighed igen, saa jeg gik til Fods i god Tid, og saa var Toget forsinket, det holdt jo mange Steder undervejs, saa det blev sent igen, og jeg var urolig om de nu ventede saa længe paa mig, hvad jeg saa skulde gøre. En Mand i Toget sagde, jeg bare skulde følge med ham, saa skulde han nok hjælpe mig. Heldigvis var baade Manden og Konen der og var helt forfærdet, da jeg fortalte, jeg vilde være gaaet med Manden, hvis de ikke var der. Det var en god Times kørsel i Mulm og Mørke, saa jeg anede jo næsten ikke hvor jeg kom hen. Den anden Pige, en stor kraftig Pige 26 Aar, som før havde tjent hos dem var lidt mut til at begynde med. Vi havde Værelse sammen paa Loftet under et Straatag, hvor Vandet frøs til Is i vores Vaskefad, da det blev Vinter. Jeg opdagede, hun tog noget af Tøjet med i Seng, saa var det ikke saa koldt at komme op. Saa var jeg endda lidt misundelig paa hende, hun skulde ned i en varm Kostald og malke, jeg skulde ned i et stort iskoldt Køkken og slaas med et stort Komfur. Naar jeg om Aftenen lagde Brænde til rette til om Morgenen, saa vrimlede hele komfuret af Kakkelakker, naar Lyset blev tændt saa svandt de hurtigt.
Lave Morgenmad, lægge Kul i Kakkelovnen i Dagligstuen, og gøre rent der til de andre kom op, var mit Morgenarbejde, det var jo Arbejde jeg var vant til. Kl. 9 ³⁰ fik alle "formiddags Mellemmad " som vi kaldte det, det jeg selv kunde lave af Middagsmad, fik jeg Lov til. Det var næsten det værste med Pandekager, det skulde jo en masse til, at der var nok til dem alle.
Skønt de kun havde en 8 - 10 Køer, som ikke havde meget Mælk, saa kærnede vi selv Smør, og naar vi slagtede Gris gav det stegt Lever til Middagsmad, og jeg var jo vant til vi skulde lave Leverpølse, saadan har hver sine Skikke. Oven i købet fik Køerne Mund og Klovsyge, saa vi hentede Mælk hos Naboen, og den Mælk vi havde blev kogt i Gruekedlen til at fodre de andre Dyr med. Det gjorde den anden Pige, som havde sit Domæne i Bryggerset, som var i Kælderen. Gaarden laa paa en Skraaning, saa Stuerne laa lige ud til Vejen mens den anden Side, med Køkken blandt andet, var med Kælder under. Der gik en stor Trappe ned til Gaarden, udendørs hvor Vandet skulde hentes ved en Pumpe, som stod lige udenfor Bryggersdøren, saa Pigen dernede havde det nemmere end jeg i den Retning. Men hun fik ogsaa al Opvask ned fra Køkkenet fra en indvendig Trappe, jeg skulde kun vaske Spiseredskaber og sætte Maden til side. Men det var jo en bæren op og ned med den Opvask, men Anna som Pigen hed, gik ikke ad Vejen for noget Arbejde. Selvfølgelig fik hun ogsaa den store Løn, jeg fik 240 Mark om Aaret, som jeg ogsaa havde faaet i sidste Plads.
Vinteren var lidt svær at komme over, jeg længtes alligevel efter Lillebror og mit Hjem, men det var jo meget flinke Folk, og Børnene var jeg glade for, især den Lille, som jeg tog mig meget af. De Store fortalte jeg Historie om Aftenen, naar jeg vaskede op efter Aftensmaden, og den anden Pige var i Stalden og malkede. Naar hun havde fri, saa malkede jeg ogsaa, det kunde jeg jo ogsaa nu.
Anne havde meget travlt med sit Haandarbejde altid, havde flere store Papæsker med hæklede og broderede Sager. Naar vi havde Storvask, fik hun det med og Strøg det saa, naar hun havde en fri Time og naar Husbondsfolkene ikke var hjemme, og vi havde lidt mere fri, saa havde hum meget travlt med sine Ting. Men været ude at tjene altid siden hun var 14 Aar, ingen Forældre mere, kun en Søster, saa hun var jo vandt til at hjælpe sig selv.


forrige side               næste side