Karlene begyndte tidligt om Morgenen at fyre Ovnen op med tykke Tjørnegrene, dem var der mest varme i. Efter Brødet kunde dertil endnu bages Franskbrød eller Ovnkage, Formkage. Det var spændende, Slagtning og Bagning o.s.v. var forbudt, saa det skulde gaa hemmeligt til helst. Nu var det den sidste Sommer 1918, saa alle var sultne, saa selv Politi saa ikke saa strengt mere, for de var selv sultne og vilde gerne have en Bid med, hvis det gik. Med en rigtig Kammerat, som Lene var, saa havde vi det meget
dejligt, og vores Madmor og hendes Mand var flinke og hyggelige. Manden
gik og nynnede paa en Sang, jeg syntes særlig om, en lille Sang, som jeg tror han selv havde lavet. Deres Gaard laa i læning ud mod og tæt ved Vandet
(Flensborg Fjord). En morsom oplevelse var der engang ved Middagsbordet, der var en lille 5-6 aarig Dreng som ofte kom med ind at spise, hans Mor
var lang Tid paa Sygehus og hans Far Krigsinvalid. Da vi sad og spiste Efterretten med Kartofler og Kød m. m. stod jeg op og vilde hente noget som
manglede og kom til at vippe min Tallerken med Indhold ned i Skødet, rask op i Tallerkenen igen og ingen sagde noget ved Bordet, det var kun
Manden og Konen, hvis der blev talt. I al stilhed saa sagde den lille Dreng: " Det var da godt det ikke var Vælling, Hedvig ", saa
slap Latteren ellers løs hele Bordet rundt, da deres Dreng ogsaa var med ved Bordet, saa fik jeg det ofte at høre bagefter.Samme lille Dreng savnede jo nok sin Mor og kom ofte for at løbe lidt i hælene hos os Piger. Hvis han saa kom og vi ikke var der og Konen sagde: " Hvad skulde du lille Jørgen ? " Saa sagde han: " Jeg skulde da bare ned og se til Pigerne ".
Sangen Manden gik og nynnede blev kaldt "Grillen" og han sang: " Der nede bag Bakken, der ligger mit Hjem, mit lille mit dejlige smukke Hjem " og Melodien var nok ogsaa hjemmelavet, men passede godt.
Bondekonen havde ogsaa humoristisk sans, og hun har vist synes, hun ikke var særlig køn selv, for hun sagde til os: " Jeg stod jo bag Døren da Skønheden blev delt ud, naa! Grimhed bestaar og Skønhed forgaar ". Hun kunde godt opholde os i vores Arbejde med Snak engang imellem, til gengæld skulde vi ellers være rask nok til vores Arbejde. Jeg var særlig glad for de havde et ganske almindeligt Zinkbadekar, og engang imellem blev der fyret op i Gruekedlen (Vaskekedlen) i det lille Rum, hvor den stod, saa skulde vi fyre op og fylde og tømme Badekarret til dem og deres Søn, en dreng på godt 10-11 Aar, og saa maatte vi gøre det samme til os selv bagefter. Det var første gang jeg var i Badekar.
Om sommeren gik vi ned til Stranden og badede, det var ganske dejligt for mig. Jeg kan kun sige det var en dejlig Sommer i mit 16. Aar.
Tilmed kom min Far Hjem paa Orlov og søgte forlænget Orlov, fordi han var Møller, og Bønderne skulde have deres Korn malet. Saa han kom ikke
Vi havde en Jagthund paa Gaarden, som saadan set bestemte, hvad den selv vilde, og den vilde altid med vi Piger skulde ud, saa vi maatte lukke den inde, før vi gik, men mærkede den vi tog vores Tøj paa, saa sneg den sig afsted og stod oven paa Bakken, naar vi kom, og saa var der intet at stille op; Den aften var den der ogsaa og løb lige saa stærkt som jeg, og vi var begge glade.
Men saa kom Efteraaret, og en Eftermiddag jeg stod og brændte Rug til Kaffe, blev jeg saa tæt i Halsen at jeg ikke kunde spise Aftensmad, og
jeg troede at det var fra Osen af den brændte Rug, men om Natten fik jeg høj Feber, og de synes jeg maatte hellere komme Hjem og faa Lægen,
og det viste sig, det var Difteritis. Det maatte dog trods den høje Feber have været i mild Grad. Jeg fik en stor indsprøjtning i den ene
Skulder, og synes i Grunden, det ikke var saa galt som ellers at have Mandelbetændelse, som jeg ofte havde haft. Efter nogle Dage skallede
Halsen af i Skorper og efter smitte fri kunde jeg komme i Plads igen.
Min Mor fik ekstra Arbejde, fordi Soveværelset skulde desinficeres, som der kom en Mand og gjorde.
Saa gik det med med travlhed ind til Jul, og Lillejuleaftensdag fik jeg lov at gaa Hjem og hjælpe, da min Mor var blevet syg og laa til Sengs
og ikke kunde faa Juleforberedelserne gjort færdige. Saa jeg tog Ænder ud, skar Rødkaal (som jeg først lærte og fik for første gang, der paa
Gaarden). Vi havde jo saadan glædet os til den første Jul efter Krigen, min Far var Hjemme, men vi spiste Julemaden i Køkkenet, for saa kunde
Døren staa aaben ud til Soveværelse til min Mor, som slet ikke kunde have noget. Men i Julen blev jeg ogsaa Syg, vi mente mente jo det var
Influenza, som min Mor havde smittet mig med, men det var Spansk Syge med Lungebetændelse. Den Spanske var jo slem der efter Krigen, en
Skoleveninde af mig var Død af den. Min stakkels Far, som for resten var en god Sygeplejer, maatte saa passe baade min Mor og mig, og vi fik
saa en Sygeplejer, for der skulde jo vaages over mig om Natten. Jeg laa i Værelse ved siden af min Mor, hun slap for Angsten over mig for
hendes Influenza havde slaaet sig paa Ørene, saa hun hørte ikke godt og snakkede i Vildelse, blandt andet vilde hun have en Sygeplejerske
til at tage en Snog ud som hang bag Kakkelovnen. Sygeplejersken tog en Tang, og gjorde som om hun tog den, nok for at berolige hende.
Paa 6. Dagen vendte det til den gode Side med min Lungebetændelse, og ganske langsomt gik det fremad. Den første gang jeg vilde staa ud af
Sengen, for at min Far kunde rede den, kunde benene bare ikke bære mig.
Min Mor gik det lidt raskere med, som godt var, for hun ventede en " lille en " nu efter Krigen. Derfor skulde jeg alligevel have
været Hjemme til Maj. Nu fik jeg ikke saa mange Kræfter, jeg kunde komme i Plads igen, som jeg var ked af i Grunden, det var ligesom jeg
havde svigtet, syntes jeg naar jeg ikke kunde blive Aaret ud i min Plads. De klarede sig saa Vinteren ud med den Pige, som var ældre end jeg,
saa skulde den yngste af Karlene hjælpe med at malke.
forrige side
næste side 