kom den ham velbekjendte Gjengangerske tilsyne og gik lige
løs paa ham.
kan jeg mærke. Men hvad gaaer Du efter?"
svarede:"Følg med!"
hun sagde: "Jeg tvivle kun lidet mere, Du lugter efter
Jord og Dørene aabne sig for Dig."
gjorde ligesaa. Da de gik ud af Stalden, fik han ved et
ubemærket Fodspark Døren til at lukke sig efter dem, hvor-
paa hun sagde: "Jeg tvivler ikke mere, Du lugter efter
Jord, Døre aabne sig for Dig, Du ramler med dine fem
Skilling. Døre lukker sig efter Dig. Følg mig nu til
mine Penge!"
Værelser og tilsidst ind i det omtalte Kammer. Her tog
hun nogle Stene op ad Gulvet og viste ham en derunder
nedgravet stor Jydepotte, der var ganske fuld af Penge, som
hun ragede omkring i, saa det klingede; hendes Ledsager
gjorde det Samme, men mere voldsomt, saa at adskillige
Skillinger fløi op paa Gulvet, hvilket hun ikke bemærkede.
Hun lagde Stenene tilrette igjen og sagde: "Nu er vort
Værk fuldendt for inat, lad os nu gaae inden Hanen galer til
Midnat!"
og derpaa ud af Huset og over Gaardpladsen. Da de kom
forbi Hønsehuset, sparkede han til det og galede som en
Hane, hvorpaa Hanen indenfor strax svarede. Gjenfærdet
foer hastigt afsted og raabte: "Kom! Kom!" Men han
kastede Lagenet fra sig, gjorde Korsets Tegn og sagde: "Vig
bort for bestandig, Du onde Aand!"
Hakkelse!" Men afsted maatte hun, Tiden var forløben og
for Korsets Tegn maatte hun vige.
tog derpaa de ham fra Natten bekjendte Gulvstene op, under
hvilke Skatten var skjult. Husbonden blev meget glad, tog
Pengene bort, slog Potten itu og fyldte hulet. Gjengan-
gersken lod sig nu aldrig mere see, saa der blev Ro i
Huset. Men Husbonden lod den unge Mand indskrive som
sin eneste Arving og sendte ham til Høiskolen, hvor han blev
en meget lærd Mand.
løs paa ham.
"Naar er Du Død?" spurgte hun.
"For tre Dage siden" svarede han
"Lad mig lugte, om Du har ligget i Jorden," vedblev
hun og lugtede til Lagenet. "Jo, Du tilhører Kirkegaarden,kan jeg mærke. Men hvad gaaer Du efter?"
"Efter fem Skilling, jeg tog fra min Husbond og
gjemte i en Krybbe.""Nu, saa lad os gaae med hinanden," svarede hun, og
de begave sig til Gaarden.Da de kom ind paa Gaardpladsen, sagde hun: "Lad
os nu først see til dine fem Skilling!"- hvortil han svarede:"Følg med!"
Han førte hende til Stalddøren, som han ved et ube-
mærket Stød med Foden fik til at aabne sig, hvisaarsaghun sagde: "Jeg tvivle kun lidet mere, Du lugter efter
Jord og Dørene aabne sig for Dig."
De gik nu ind i Stalden og hen til Krybben, hvor hun
ragede de fem Skilling frem og tilbage, hvilket han derpaagjorde ligesaa. Da de gik ud af Stalden, fik han ved et
ubemærket Fodspark Døren til at lukke sig efter dem, hvor-paa hun sagde: "Jeg tvivler ikke mere, Du lugter efter
Jord, Døre aabne sig for Dig, Du ramler med dine fem
Skilling. Døre lukker sig efter Dig. Følg mig nu til
mine Penge!"
Hun gik nu hen imod Huusdøren, som spang op ad sig
selv og lod dem komme ind i Huset, derpaa igjennem alleVærelser og tilsidst ind i det omtalte Kammer. Her tog
hun nogle Stene op ad Gulvet og viste ham en derunder
nedgravet stor Jydepotte, der var ganske fuld af Penge, som
hun ragede omkring i, saa det klingede; hendes Ledsager
gjorde det Samme, men mere voldsomt, saa at adskillige
Skillinger fløi op paa Gulvet, hvilket hun ikke bemærkede.
Hun lagde Stenene tilrette igjen og sagde: "Nu er vort
Værk fuldendt for inat, lad os nu gaae inden Hanen galer til
Midnat!"
"Ja" svarede han, "Værket er fuldendt, lad os gaae"
De forlode Kammeret, gik atter igjennem alle Værelserneog derpaa ud af Huset og over Gaardpladsen. Da de kom
forbi Hønsehuset, sparkede han til det og galede som en
Hane, hvorpaa Hanen indenfor strax svarede. Gjenfærdet
foer hastigt afsted og raabte: "Kom! Kom!" Men han
kastede Lagenet fra sig, gjorde Korsets Tegn og sagde: "Vigbort for bestandig, Du onde Aand!"
Gjengangersken svarede med bister Røst: "Det skulde
jeg have vidst, saa skulde jeg have plukket Dig saa fiin somHakkelse!" Men afsted maatte hun, Tiden var forløben og
for Korsets Tegn maatte hun vige.
Næste Dag gik den unge Mand med sin Husbond op
i Kammeret, viste ham de paa Gulvet liggende Penge ogtog derpaa de ham fra Natten bekjendte Gulvstene op, under
hvilke Skatten var skjult. Husbonden blev meget glad, tog
Pengene bort, slog Potten itu og fyldte hulet. Gjengan-
gersken lod sig nu aldrig mere see, saa der blev Ro i
Huset. Men Husbonden lod den unge Mand indskrive som
sin eneste Arving og sendte ham til Høiskolen, hvor han blev
en meget lærd Mand.
Tilbage til Skodsbøl forside