Slesvisk folkesagn - Trykt i 1861- del 2

venligt og heller ikke taalte, at de andre Tjenestefolk be-
handlede ham ilde eller holdt ham for Nar, fattede den
unge Fyr snart stor Godhed for ham, og hans skye Til-
bageholdenhed begyndte at tabe sig.
han: "I er vistnok meget ilde tilfreds med det Spøgeri,
som her gaaer for sig hver Nat, og ønsker sikkerligen lige-
saa meget at blive det qvit som at opdage de skjulte Penge,
der uden tvivl ere Aarsagen dertil" sige ja til. Men veed Du et Raad, hvorved begge Dele
Kunne opnaaes, Gjengangersken fordrives og Pengene op-
dages, saa lover jeg Dig Halvparten af dem, thi jeg er nu
rigtig kjed af dette Spøgeri." men for at vise min Taknemmelighed imod Eder for den
Godhed, I viser mig, vil jeg forsøge derpaa, og jeg haaber,
det skal lykkes mig. Jeg har engang i en gammel Bog læst
om, hvorledes man skal overliste saadanne Spøgelser, erfare
deres Hemmelighed og blive fri for dem ved at bortfjerne
Aarsagen til deres Gang." tale saaledes, men da han ikke var af dem, der lade haant
om al Lærdom, spurgte han kun, om han ogsaa turde vove
at indlade sig med Gjengangersken. Den unge Mand for-
sikrede, at han ikke nærede allermindste Frygt, men at han
dertil behøvede et Sengelagen og fem Skilling. Bonden
gav ham begge Dele og desuden Frihed til at foretage
hvad han videre fandt fornødent. Men han svarede, at han
intet Videre behøvede, dog maatte Husbonden love ham
Taushed indtil Alt var lykkelig tilendebragt mørkt, op paa Kirkegaarden og nedgravede Sengelagenet.
Den paafølgende Aften lagde han de fem Skilling i en
Krybbe, efterat Røgteren havde været der og passet Krea-
turerne, og slog Slaaen fra Stalddøren; derpaa gik han
lidt før Klokken slog elleve op paa Kirkegaarden, gravede
Lagenet op, Kastede det over sig og stillede sig hen ved Kirke-
gaardslaagen. Saasnart det ellevte Klokkeslag var faldet,