Erindringer skrevet af Hedvig Tychsens (født Høck):
Hedvig Marie Tychsen - født Høck d. 20.2 1902, Pensionist. Den lille Halvø Broagerland min Bopæl gennem livet, først under Tysk, siden Genforeningen med blik over Grænsen, med Vand til alle sider og køn Natur.
Levet under 2 Herredømmer og 2 Verdenskrige, et langt Liv som nok er mere at skrive om end mit Tjenestepigeforhold.
Min Far f. 1879 var fra Angel, min Mor f. 1883 fra Sundeved. Min Far blev Møller, da han under knappe Kaar, kunde købe Møllen i min Barndomsby, 1912, ved hjælp fra Plejemor og min Mors Forældre, saa
det var ikke der rige Møllehjem, jeg opvoksede i. Det er en helt anden Historie, som ikke nok ikke kan fortælles i denne anledning.
Vi var 5 søskende, jeg den ældste og 4 Drenge. Nr. 3 lille Dreng, døde godt 1 Aar gammel af engelsk syge, som ogsaa den ældste led af som Barn. Nr. 4 blev først født efter 1. Verdens- krig, da var jeg 17 Aar.
Vi blev opdraget efter datidens mønster, hvor Børn maatte ses, men ikke høres, men havde dog en god Barndom til Krigen kom 1914 og brat sluttede en tryg Verden for os, fordi min Far skulde melde sig med det samme, og var med skiftevis i Frankrig og Rusland for med sit Forsyningskøretøj (2 Heste) at forsørge Fronten.
Med længere mellemrum Orlov, 14 Dage højst 3 Uger, hvor glæden var stor, naar han kom, og Sorgen ligesaa stor, naar han skulde afsted, saa det var en usikkerhedens Tid, baade paa den ene og den anden maade, trods Børn rask finder ud af, at saadan er det engang.
Male lidt for Bønderne kunde min Bedstefar klare, men al Handel med Mel, Gryn og Korn standsede, og værre blev det da Rationeringen kom. Min Mor havde nok med at faa betalt Renter og Afdrag og fik jo Krigsrente, men kun til Børn var 15 Aar, saa maatte vi ud at tjene. Jeg var meget glad for Skolen og vilde gerne have læst videre, som Læreren anbefalede, men maatte saa ud som Tjenestepige, min Bror, 1 Aar yngre end mig, maatte ud til Bønderne, vilde gerne have været i Lære, og da Karle til 18 Aar blev indkaldt maatte saadanne smaa Knægte gøre Karle arbejde paa Gaardene.
Min Mor vilde ikke have mig ud på en Bondegaard, men fik mig en Plads hos en Leutnants Frue, som havde lejet sig ind på en Villa, da hendes Mand, som havde været Domæneforpagter paa en meget stor Gaard, ogsaa var indkaldt. Fruen var Præbasisatter, og hendes 3 Søstre var alle gift med en Præst, den ene boede paa Præstgaarden nær den Villa hvor Fruen boede med sine 3 Børn paa 9 - 7 - 5 Aar.
Hedvig Marie Tychsen - født Høck d. 20.2 1902, Pensionist. Den lille Halvø Broagerland min Bopæl gennem livet, først under Tysk, siden Genforeningen med blik over Grænsen, med Vand til alle sider og køn Natur.
Levet under 2 Herredømmer og 2 Verdenskrige, et langt Liv som nok er mere at skrive om end mit Tjenestepigeforhold.
Min Far f. 1879 var fra Angel, min Mor f. 1883 fra Sundeved. Min Far blev Møller, da han under knappe Kaar, kunde købe Møllen i min Barndomsby, 1912, ved hjælp fra Plejemor og min Mors Forældre, saa
det var ikke der rige Møllehjem, jeg opvoksede i. Det er en helt anden Historie, som ikke nok ikke kan fortælles i denne anledning.Vi var 5 søskende, jeg den ældste og 4 Drenge. Nr. 3 lille Dreng, døde godt 1 Aar gammel af engelsk syge, som ogsaa den ældste led af som Barn. Nr. 4 blev først født efter 1. Verdens- krig, da var jeg 17 Aar.
Vi blev opdraget efter datidens mønster, hvor Børn maatte ses, men ikke høres, men havde dog en god Barndom til Krigen kom 1914 og brat sluttede en tryg Verden for os, fordi min Far skulde melde sig med det samme, og var med skiftevis i Frankrig og Rusland for med sit Forsyningskøretøj (2 Heste) at forsørge Fronten.
Med længere mellemrum Orlov, 14 Dage højst 3 Uger, hvor glæden var stor, naar han kom, og Sorgen ligesaa stor, naar han skulde afsted, saa det var en usikkerhedens Tid, baade paa den ene og den anden maade, trods Børn rask finder ud af, at saadan er det engang.
Male lidt for Bønderne kunde min Bedstefar klare, men al Handel med Mel, Gryn og Korn standsede, og værre blev det da Rationeringen kom. Min Mor havde nok med at faa betalt Renter og Afdrag og fik jo Krigsrente, men kun til Børn var 15 Aar, saa maatte vi ud at tjene. Jeg var meget glad for Skolen og vilde gerne have læst videre, som Læreren anbefalede, men maatte saa ud som Tjenestepige, min Bror, 1 Aar yngre end mig, maatte ud til Bønderne, vilde gerne have været i Lære, og da Karle til 18 Aar blev indkaldt maatte saadanne smaa Knægte gøre Karle arbejde paa Gaardene.
Min Mor vilde ikke have mig ud på en Bondegaard, men fik mig en Plads hos en Leutnants Frue, som havde lejet sig ind på en Villa, da hendes Mand, som havde været Domæneforpagter paa en meget stor Gaard, ogsaa var indkaldt. Fruen var Præbasisatter, og hendes 3 Søstre var alle gift med en Præst, den ene boede paa Præstgaarden nær den Villa hvor Fruen boede med sine 3 Børn paa 9 - 7 - 5 Aar.
Det har min Mor nok synes var
et fint Sted at faa mig hen. Der taltes kun Tysk men det kunde vi jo fra Skolen. Jeg synes naturligvis det var spændende, at jeg som min
Skolekammerat, skulde i Plads, og blev udstyret paa bedste maade med min Fars Klædeskab og min Mors Kommode, med 2 Bomuldskjoler, 3
Bomuldsforklæder, 2 til om Eftermiddagen og et Skruppeforklæde, med Linned og uldent Undertøj, med mit Konfirmationstøj,
Spadseredragt, en Bluse som vi kaldte "Onsdagstøj", da blev vi afhørt før Konfirmationen, og med sort Kjole til
om Søndagen. Jeg var vokset det sidste Aar, saa jeg ikke kunde passe noget af mit gamle Tøj, saa jeg fik noget omsyet af min Mors ogsaa.
I Konfirmationsgave havde jeg blandt andet faaet 35 Mark, som der blev købt en Frakke for. Den gang hed det sig konfirmeres, saa lang Kjole og
Haaret sat op, begge dele var jeg ikke glad for. Jeg havde et temmelig langt Haar at rulle op. og de lange Kjoler var ogsaa i vejen.
En Hat var dengang en hel nødvendighed, saa da vi blev konfirmeret i Marts Maaned, fik de fleste en Sommerhat, jeg fik en hvid Straahat med Fløjlsbaand og Blomster paa. Der skulde ogsaa være en Vinterhat, saa til Vinter fik jeg en sort Fløjlshat med hvide Blomster. Til Konfirmationen var der købt Snørestøvler med Laksnude, uheldigvis blev de købt Aaret før, for at sikre der var nogen at faa, jeg voksede aldrig til dem, saa Snuden blev stoppet ud med Vat. Noget af det gamle Fodtøj har jeg nok kunnet passe endnu, og Træsko kunde vi da faa endnu. Altsaa var det med stor Forventninger, jeg tiltraadte min Plads d.
1. Maj i lysegrøn Blomstertid, der stod endda en Vase med Anemoner paa mit Værelse, som var stort og hyggeligt, foruden Seng og Vaskebord
et lille Bord mere, med mit Skab og Kommode, synes jeg jo, det var meget fint og have eget Værelse.
Saa vidt, saa godt men saa kom Omvæltningen fra at være i den vante Omgivelse og et mere Herskabshjem, ikke at jeg skulde sidde i Køkkenet og spise for mig selv, men skulde dække i Spisestuen med Dug og Servietter og Sølvtøj. Fruen og Børnene havde jo deres Bestik med Navn paa endda, Børnene ogsaa deres Bæger ogsaa med Navn og Spiseting med samme. Jeg fik ogsaa en slags Servietring, og vidste snart ikke, hvordan jeg skulde bære mig ad. Børnene var søde, men ogsaa meget interesseret i, hvordan jeg var. Den største Pige og Dreng gik i Skole, men den mindste Pige paa 5 Aar var saadan en sød lille Krøltop, som jeg især var Glad for. Skønt jeg kun var der et Aar, fik jeg Aaret efter, vi var blevet dansk, og de flyttet til Tyskland, Billeder af alle 3 Børn. Det har da heller ikke været nemt for saadan en ung Frue, som havde været vandt til flere og ældre Tjenestefolk, at skulde vænne sig til saadan en lille Nybegynder som jeg.
næste side
En Hat var dengang en hel nødvendighed, saa da vi blev konfirmeret i Marts Maaned, fik de fleste en Sommerhat, jeg fik en hvid Straahat med Fløjlsbaand og Blomster paa. Der skulde ogsaa være en Vinterhat, saa til Vinter fik jeg en sort Fløjlshat med hvide Blomster. Til Konfirmationen var der købt Snørestøvler med Laksnude, uheldigvis blev de købt Aaret før, for at sikre der var nogen at faa, jeg voksede aldrig til dem, saa Snuden blev stoppet ud med Vat. Noget af det gamle Fodtøj har jeg nok kunnet passe endnu, og Træsko kunde vi da faa endnu. Altsaa var det med stor Forventninger, jeg tiltraadte min Plads d.
1. Maj i lysegrøn Blomstertid, der stod endda en Vase med Anemoner paa mit Værelse, som var stort og hyggeligt, foruden Seng og Vaskebord
et lille Bord mere, med mit Skab og Kommode, synes jeg jo, det var meget fint og have eget Værelse.Saa vidt, saa godt men saa kom Omvæltningen fra at være i den vante Omgivelse og et mere Herskabshjem, ikke at jeg skulde sidde i Køkkenet og spise for mig selv, men skulde dække i Spisestuen med Dug og Servietter og Sølvtøj. Fruen og Børnene havde jo deres Bestik med Navn paa endda, Børnene ogsaa deres Bæger ogsaa med Navn og Spiseting med samme. Jeg fik ogsaa en slags Servietring, og vidste snart ikke, hvordan jeg skulde bære mig ad. Børnene var søde, men ogsaa meget interesseret i, hvordan jeg var. Den største Pige og Dreng gik i Skole, men den mindste Pige paa 5 Aar var saadan en sød lille Krøltop, som jeg især var Glad for. Skønt jeg kun var der et Aar, fik jeg Aaret efter, vi var blevet dansk, og de flyttet til Tyskland, Billeder af alle 3 Børn. Det har da heller ikke været nemt for saadan en ung Frue, som havde været vandt til flere og ældre Tjenestefolk, at skulde vænne sig til saadan en lille Nybegynder som jeg.
næste side