Goderåd (uden hævningsmidler) kaldes også: Jernkager, Krumkager, kræmmerhuse m.m.
Mange af navnene skyldes at kagerne ofte formes over en træstang, eller rulles til kræmmerhuse.

Goderådsdej, der er så fast, at den skal rulles ud, forekommer blandt andet hos C. E.Hagdahl (1855), han taler da om goderåd ”på gammel manér”, og denne type findes da også i flere af de ældre kogebøger. Men trods alt er de tyndtflydende deje de mest udbredte lige fra Staindl (1547) og frem til A.B. Madsen (1872).
Madam Mangor (dansk kogebogsforfatter 1781 – 1865) har to slags goderåd: ”tynde”, bagt af tyndtflydende dej, og ”hårde”, bagt af dej med meget fedtstof.

For al bagning med kagejern gælder visse elementære regler, som også lejlighedsvis berøres i de gamle kogebøger. Varmegraden er således meget vigtig for et godt resultat. Hagdahl taler om noget stærkere varme end til pandekager, for eksempel en jævn og kraftig kulild, og Madam Mangor anviser en rask ild i småthugget brænde og tørv.

Madam Mangor anbefaler, at man smører det varme jern med koldt smør i en lille pose. – Det var og er lidt af en kunst at smøre jernet rigtigt; for meget fedtstof giver dryp, der får varmekilden til at ose, og anvendes for lidt, bliver resultatet, at kagerne hænger i.
Når bagningen er forbi, vil jernet være overtrukket med en tyndet fedthinde, og også den kræver pleje, den er nemlig lige så virksom som teflonbelægningen på de moderne kagejern, blot den passes rigtigt: det vil sige ingen skuring eller vand til rengøring, kun aftørring, og når jernet gemmes hen, lægger man en olieret klud eller et stykke indfedtet papir imellem kæberne. Dette var elementær viden for ældre tiders kokkepiger, men rådet repeteres hos Madam Mangor og Hagdahl.

Når dejen er langt i jernet, klemmes det sammen; denne proces skildres blandt andet i Marcus Loofts kogebog fra 1766: ”dernæst kommer man i rette tid lidt dej deri, trykker ej for hårdt til men kun så, at dejen kommer overalt i jernet og ej spruder for meget ud, bager det så med god forsigtighed gulbrunt på begge sider og skær det, som er sprudet ud, net af rundt om, før man lukker jernet op”.

Anna Elisabeth Wigant:
En Høy-Fornemme Madames Kaagebog-fra 1710.
4 Pund Hvedemeel, ½ Pægle Fløde, 10 Æg og 1½Pægl Smør,
2 lod Kardemomme, 1 lod Kanel, lidt revet Citronskal

Madam Mangor 1838 - (Haarde gode raad).
1 Pund Meel ½Pund Smør 4 Æg og ½Pund
Puddersukker æltes til en haard Deig, hvoraf et
lidet Stykke lægges paa midten af Jernet og bages.
Jernet maa smøres til hver Kage.
Heraf bliver 24 Kager.

Madam Mangor 1838 - Tynde gode raad.
1 Pund Meel og 1 Pund Puddersukker røres med
2 Æg og 3 Pægle Fløde til en tyk Pandekage
deig. Man kan tage Melk istedet for Fløde, men
da kommes lidt smeltet Smør i Deigen. De bag-
es som ovenstaaende.

Sønderjyske Gode Raad.
250 g Sukker røres sammen med 200 g Smør, der tilsættes 3 æg, 1 tsk Vaniljesukker og 2 tsk. Kardemomme.
500 gr Mel røres i, lidt af gangen.
Dejen trilles til valnødde store kugler, som bages ca. 2 min i et "Gode Raad Jern"
Husk at vende Jernet jævnligt under bagningen.