Skodsbølsangen

Skodsbøl vor barndomsby

Mel. Nordsøbølger

Dybt i dalen hist og gemt for verdens larm
ligger byen hvor vi legede som barn.
// men' o bardomstid, så hurtig hen du svandt
det er længe siden, det der var engang //

For at se lidt kønt, vi ej bør rejse bort
når vi til Kragehøj og øbjergs top vi går,
// der vort øje skuer verdens skønhed stor,
hele Nybøl Nor og rundt om Flensborg fjord //

Dine veje, dine kære stier små,
hvor vi gik og plukked bær i barndomsår,
// tit i vore tanker vandrer vi ad dem,
medens mange minder myldrer frem //

Køn du er i månelysets klare skær,
Flensborgs skønne fjord genspejles for os her
//som en fredfyldt plet, så skøn i høst og vår
mangt et par du skygged for i ungdommens vår//

Der vor skole ligger hist, på bakkens top,
vi som børn så glade gik derop.
// Hver en busk vi kendte og små blomsters nik,
det er længe siden - ak hvor tiden gik. //

Når ved vintertid så skolen var forbi,
ned ad Jollebjerget hurtig slæden gik,
// og vi stansed ikke før ved kroens port,
mangen ven med os vil huske denne sport //

Engang risled en lille stille bæk
gennem Nederbyen til vor bydam hen.
// også den er borte li'som barndomsår,
det er længe siden... ak, ja hvor tiden går //

Ja, vi mindes digen sommerdag så varm,
gamle smed i døren stod med korslagte arm.
// Og for vor øren klinger ambolts slag.
Det er længe siden- alt er nyt idag //

Kære mølle du var engang byens pryd,
vi med vedmod husker dine vingers lyd.
// Dog teknikken sejred, vingerne kom ned.
vi en tanke sender til din storhedstid. //

Engang suste der igennem byen her
toget som vi allesammen fik så kær
// Vi dets fløjten hørte, når det kom og gik,
men det måtte vige for den ny trafik //

Skodsbøl brandværn vi dig ej forglemme vil,
thi vor barndomstid du også hører til.
// Når til børnefesten flot i march vi gik,
gennem byen lød den smældende musik. //

Gid at mange venner sammen med os her
finde det i Skodsbøl, som vi fik så kær.
// Gid at tiden bringer meget godt for dig
Tak for glade dage, du har givet mig//

Kilde: Mantøn(danselærer Petersen ca. 1940)