Historie (se
hele dannebrogs historie)
Flag og bannere har tidligt været kendt som identitetsmærker. Dels har de markeret en identitet udadtil, dels har de været samlingsmærker indadtil.
Sagaerne kan således berette om, at danskerne under Vikingetiden
ved visse lejligheder førte det såkaldte ravnebanner, med Odins sorte ravn på rød bund. Traditionsmæssigt er danskernes brug af et flag med et hvidt kors på rød bund knyttet til de korsfarertogter, som den danske konge gennemførte i de baltiske lande, specielt Estland. Særligt er datoen 15. juni 1219 og slaget ved Lyndanisse blevet knyttet til introduktionen af dette flag i Danmark.
Flag og flagstang
Flagstangen bør være så høj, at der er 1 meter fra underkanten af flaget ned til tagryggen.
Flagets højde bør altid være 1/5 af stangens højde .
Korrekt længde på vimpel er det halve af flagstangens længde.
Korrekt længde på en stander er 1/3 af flagstangens længde og bredden er 50 cm.
Flagstangen skal være hvid eller naturfarvet med rød knop.
En flagstang bør aldrig være tom. Hvis man ikke flager, bør man hejse en vimpel eller stander
Flaget hejses og nedhales i et roligt tempo.
Flaget må aldrig røre jorden
Flaget hejses ved solopgang dog tidligst kl. 8:00 og nedhales senest ved solnedgang, i praksis dog senest kl. 20 .
Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden
Ved dødsfald hejses flaget på hel, hvor det bliver et øjeblik, før det sættes på halv, dvs. nedhales så langt at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen.
Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe et øjeblik, hvorefter nedhalingen finder sted.
På begravelses/bisættelses dagen hejses flaget på hel, hvor det bliver et øjeblik, før det sættes på halv, indtil begravelsen/bisættelsen har fundet sted, derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver til solnedgang.
Ved mindegudstjenester flages først på hel. Et kvarter før gudstjenestens start, sættes flaget på halv. Efter gudstjenestens afslutning flages atter på hel.
Når flaget benyttes som båredekoration, skal korset være ved hovedenden.
Når flaget lægges sammen, bør det hvide kors være skjult af den røde flagdug.
Kasserede Dannebrog, må det aldrig smides væk eller genbruges. Flaget skal brændes. Pak det evt. ind og læg det i skraldespanden, så kommer det med til forbrændingen, eller brænd det selv.
Prioritetsrækkefølgen er: Fest - Kirkelige flagdage - Nationale flagdage
Andre regler
Vil man vil holde helt på formerne, skal den der hejser flaget have blottet hoved, og de der er tilstede rejser sig og vender sig mod flaget.
Der må aldrig være mere end et flag på en flagstang.
Man må kun flage med Dannebrog, Nordiske flag, FN flaget og EU flaget.
Alle andre flag kræver tilladelse af de lokale politimyndigheder.
Flag og bannere har tidligt været kendt som identitetsmærker. Dels har de markeret en identitet udadtil, dels har de været samlingsmærker indadtil.
Sagaerne kan således berette om, at danskerne under Vikingetiden
ved visse lejligheder førte det såkaldte ravnebanner, med Odins sorte ravn på rød bund. Traditionsmæssigt er danskernes brug af et flag med et hvidt kors på rød bund knyttet til de korsfarertogter, som den danske konge gennemførte i de baltiske lande, specielt Estland. Særligt er datoen 15. juni 1219 og slaget ved Lyndanisse blevet knyttet til introduktionen af dette flag i Danmark.
Flag og flagstang
Flagstangen bør være så høj, at der er 1 meter fra underkanten af flaget ned til tagryggen.
Flagets højde bør altid være 1/5 af stangens højde .
Korrekt længde på vimpel er det halve af flagstangens længde.
Korrekt længde på en stander er 1/3 af flagstangens længde og bredden er 50 cm.
Flagstangen skal være hvid eller naturfarvet med rød knop.
En flagstang bør aldrig være tom. Hvis man ikke flager, bør man hejse en vimpel eller stander
Flaget hejses og nedhales i et roligt tempo.
Flaget må aldrig røre jorden
Flaget hejses ved solopgang dog tidligst kl. 8:00 og nedhales senest ved solnedgang, i praksis dog senest kl. 20 .
Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden
Ved dødsfald hejses flaget på hel, hvor det bliver et øjeblik, før det sættes på halv, dvs. nedhales så langt at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen.
Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe et øjeblik, hvorefter nedhalingen finder sted.
På begravelses/bisættelses dagen hejses flaget på hel, hvor det bliver et øjeblik, før det sættes på halv, indtil begravelsen/bisættelsen har fundet sted, derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver til solnedgang.
Ved mindegudstjenester flages først på hel. Et kvarter før gudstjenestens start, sættes flaget på halv. Efter gudstjenestens afslutning flages atter på hel.
Når flaget benyttes som båredekoration, skal korset være ved hovedenden.
Når flaget lægges sammen, bør det hvide kors være skjult af den røde flagdug.
Kasserede Dannebrog, må det aldrig smides væk eller genbruges. Flaget skal brændes. Pak det evt. ind og læg det i skraldespanden, så kommer det med til forbrændingen, eller brænd det selv.
Prioritetsrækkefølgen er: Fest - Kirkelige flagdage - Nationale flagdage
Andre regler
Vil man vil holde helt på formerne, skal den der hejser flaget have blottet hoved, og de der er tilstede rejser sig og vender sig mod flaget.
Der må aldrig være mere end et flag på en flagstang.
Man må kun flage med Dannebrog, Nordiske flag, FN flaget og EU flaget.
Alle andre flag kræver tilladelse af de lokale politimyndigheder.
Tilbage til side 1 (oversigten)