Her boede skrædder Rudolf Kastesen (f. 1881), med sin familie, der bestod af konen Anna (f. 1881) og børnene Midde (Margrethe f. 1906), Christine (f. 1910) og Marie som er født den 27 oktober i 1913.
Han havde en pæn lille butik med stof, bånd, sytråd og alt hvad der hører til.
Døren vendte ud mod gaden, og der var et lille udstillingsvindue.
Gik man gennem butikken kom man ind i skrædderstuen, her sad både skrædderen, hans svend og lærling på
bordet og syede, med benene på kryds.
Konen Anna var sypige, men blev tidlig blind.
Skrædder Kastesen var en meget aktiv mand, han gik ud og vartede op om aftenen på kroer og i private hjem.
Hvis der var begravelser dengang, så fik man kaffe i hjemmene inden begravelsen, og da var det Kastesen,
der sørgede for at folk kom ind i stuerne og fik kaffen.
Efter begravelsen kom hele familien med hjem til suppe, steg eller andet, og her var det også Kastesen og en kogekone der ordnede det.
Kastesen havde også en lejebil, en Ford, den blev meget benyttet når man skulle til familiefester. Så blev
Kastesen der hele dagen indtil man skulle hjem igen.