Skodsbøl skoles krønike 1878 - 1893

2. Afsnit.
Indvielse
Den 5. september 1892 blev den nyoprettede tre-klasses skole festlig indviet.
I sin indvielsestale begrundede skoleinspektøren hr. pastor Schumacher i Broager nødvendigheden af fornyelsen af de hidtidige skoleforhold i Skodsbøl kommune, takkede kommisionen, byggelederen og de fremmødte gæster for trofast arbejde og ønskede de skoleinteresserede tillykke med opfyldelsen af det for år opstillede mål. Efter at have anmodet om beskyttelse fra allerhøjeste sted for nybyningenda han alene gennem sin velsignelse formår at gøre dette hus til guds hytte. Derefter overgav han skolen til repræsentanten for stedet, hr. Teglværksejer og skoleformand Meyland af Tornskov. Derefter blev begge lærer, hr. Hansen og Jensen indsat i deres embede. Den tredie lærer Dall var på grund af dødsfald i familien ikke tilstede. Derefter begyndte den normale undervisning.
Tredie klasse begyndte først den 11. september, og måtte kort derefter undervises af anden og første læreren, fordi læreren blev indkaldt til en seks uges øvelse. Øvelsen varede fra 16. september til 28. oktober.
Elevtal.
Den herværende tre-klasse skole åbnede med 157 børn, deraf kom 60 fra klasse I, 40 fra klasse II, og 57 fra klasse III På grund af den våde sommer var ??? flere familier allerede på det tidspunkt flyttes fra teglværkerne. Så de fremtidige elevtal vil måske være noget højere.
I vintersemesteret 1892/93 var der 60 i storeklassen, 40 i mellemklassen og 57 i lilleklassen
Lærererne.
Storeklassen.

Johannes Hanssen født den 23 juni 1863 i Rosenthal ved Kappeln i Angeln. Den samme var ansat fra 1. april 1877 indtil 1879 som praktikant i lilleklassen i Vesterlindet ved Gram i kreds Haderslev
Begyndte i påsken 1879 på det kongelige forskole anstalt i Aabenraa, blev efter afslutning af de 2 årige kursus elev på det tønderske Seminar, bestod efter tre- årig seminarkursus i påsken 1884 den første lærer eksamen. Han fik sin første stilling i Øsby ved Haderslev, blev 1 år senere forfremmet til lærer på den en-klasse skole i Stenderup ved Toftlund, hvor han blev i 4 år. Påsken 1888 bestod han på det tønderske Seminar den anden lærer eksamen og blev i september det samme år udnævnt til lærer i Skodsbøl.
I denne stilling forblev han indtil 1. september 1892,på dette tidspunkt forfremmet til den nyoprettede storeklassen. Lærer Hanssen er siden 1. april 1885 gift, og har 5 børn i alderen 7, 6, 4, 2 og 1 år. Siden den 15. april 1892 er lærer Hansen tilknyttet " Der Landeswehr ersten Aufgebots". 1893 1 års uundværlig.

Mellemklassen
Christian Friederich Jensen, født den 5. maj 1865 i Sønder Vilstrup ved Haderslev. Seminarist i Haderslev fra 1886 - 1889. Hans første stilling var i Skelde, hvor han var beskæftiget i 3 år. Efter at have bestået anden-lærer eksamen i efteråret 1892 blev han ansat som anden-lærer i Skodsbøl. Jensen er tilknytter " Landsturm mit Waffe", men har endnu ikke været indkaldt til øvelser, er siden 20. oktober 1892 gift.
 Lilleklassen
 Unterklasse
Iver Petersen Dall, født den 12. november 1869 i Østerløgum i Aabenraa kreds, besøgte i 1888 - 1891 det haderslevske Seminar og blev i juli 1891 ansat som lærer i denne tredie-klasse.
Hr. Dall er ansat i reserven og skal i året 1893 aftjene den sidste øvelse i 4 uger.
 
Tilbage Krønike-oversigten
Kilde: Landsarkivet i Aabenraa
.