Skodsbøl skoles krønike 1920 - 1924


Paa Afstemningsdagen i "første
Zone" den 10 Februar 1920 havde Hr.
Andr. Thomsen kaldt Skoleungdom-
men til Skolen. For første Gang gik
Dannebrog til Vejrs paa den ny-
malede Flagstang. En dansk Nati-
onalsang blev sunget og Hr. Thomsen
holdt en lille Tale til Børnene, i hvil-
ken han prøver paa at klargøre
for dem Dagens Betydning. Under-
tegnede var ikke til Stede, da han
allerede i længere Tid havde ligget
syg af Nyrebetændelse. Om Efter-
middagen listede han dog ned til
Kroen, for ogsaa at afgive sin Stem-
meseddel

Sch.   
Først efter Paasken toges Undervis-
ningen fuldt op igen. Fra nu af
undervistes næsten udelukkende paa
Dansk. Allerede i sommeren 1919
begyndte Undertegnede med Danskun-
dervisningen. De saakaldte "Deutsch-
stunden" blev efterhaanden afløst
af Dansktimer. Ogsaa i de andre Fag
blev Dansk mere og mere Undervis-
ningssprog, ligesom der kun blev sun-
get danske Sange,dog ikke National-
sange. Historieundervisningen hvile-
de til Paaske 1920, derefter behandle-
des Danmarks Historie. Fra April
1920 af indførtes ogsaa danske Skole-
bøger, efter at Undert. sammen med
Hr. Andr. Thomsen havde været hos
den af den danske Stat udnævn-
te Skolekonsulent Nielsen i Sønder-
borg, den senere Amtsskolekonsulent.
Efter Genforeningen stod Undert. en
Tid lang helt ene med Skolen, da
Hr. Tagesen søgte Embede Sydpaa,
men da Eksperimentet ikke lykke-
des straks for Hr. Tagesen, var han me-
get glad for, at han efter sin Hjem-
komst kunde optage sin Gerning
ved Skolen igen for Kroneløn.
Fra 1. Juli overtog Hr. Lærer Nielsen fra
Køge Andenlærerembedet som Vikar.
Han var Timelærer i Køge og gik og-
saa 1. August tilbage til Køge igen.
I hans Sted kom saa Hr. Carl Hansen
Hædersdal som Vikar til Skodsbøl.
Med Genforeningen var samtlige Lærere
løst fra deres Embede og forrettede sam-
me indtil videre som fast Vikar. Samtlige
Embeder blev opslaaet ledige til 1. Okto-
ber. Undertegnede blev igen indsat i Embe-
det, denne gang i dansk Tjeneste, fra den
1. Oktober. Hr. Hædersdal overtog Anden-
lærerembedet fra 1. Jan. 1921 i fast
Ansættelse, efter at han havde vika-
eret i 4 Maaneder.
Schacht.     

1920
Den 22. December om Aftenen var
der Julefest i Skolen
Schacht.      

1921
I Juli blev alle Klasser vurderet
i Sang af Sanginspektør Lektor
Ottosen fra Haderslev. Han udtal-
te sig meget rosende.
Sch.        
I Juni foretog alle Skolebørn fra
10 aar af en Udflugt til Tønder, Højersluse, Emmerlefklint og Flyver-
hallen.
Sch.       
I August var Undertegnede til et 14 Dage
Kursus paa Seminariet i Silkeborg.
Sch .      

Fra Sept. til Dec. 1921 var Undert. hver
Lørdag til Kursus i Sønderborg. Der blev
givet Undervisning i dansk Gramma-
tik, Fonetik og Litteratur, desuden
i Historie.
Sch.       

1922

Det store ubenyttede Klasseværelse
mod Øst er blevet omdannet til
Gymnastiksal og monteret med
16 Fag Ribber, Dobbeltbom og Bænke
og Springstøtter.
Det aabne Loft mellem 2. og 3.
Lærerboligen er blevet afklædt og
kønt malet.
Skolen foretog Sommerudflugt
til Kolding, de mindre Børn til
Kollund.
1921

I December 1921 blev Skolen revideret af
Amtmanden og Amtsskolekonsu-
lenten.
1922

1. August 1922 forflyttedes Lærer Hæders-
dal til Assens, hvor han hovedsaglig
skal overtage Sløidundervisningen.
1. Sept. overtog Lærer P. Lauritsen fra
Lavensby paa Als Andenlærerembe-
det som vikar.
Andenlærerembedet blev opslaaet ledigt
og søgtes af 14. Som Nr. 1 blev indstil- let Lærer P. Rasmussen Bønneland fra
Dyreborg paa Fyn. Her Lauritsen over-
tog Embede som Andenlærer ved Vis-
by Skole til 1. Nov., samme Dag til-
traadte Hr. Bønneland Embedet her.
Julefesten blev fejret i Gymnastiksa-
len med Deklamationer og smaa Op-
visninger. Meget vellykket. Salen bræk-
kende fuld.
1923

I Februar viedes Hr. Bønneland i
Broager Kirke til Helene Hansen fra
Gentofte.
Sommerudflugt til Fanø. Mindre
vellykket, da for blæsende.
I August 1922 og August 1923
var Undert. til Kursus i Dansk i
København.
Den 26. November havde Skolen Besøg
af Amtsskolekonsulenten. Hørte Hr. Bøn-
neland i II. Kl. i Dansk, Historie og Gym-
nastik og Undert. i Tysk i III. Klasse.
Meget vellykket Julefest i Skolen. Bør-
nene opførte paa en provisorisk lavet
Scene 2 smaa Stykker med Sang. Der var
mindst 200 Mennesker.
1924

Den 1. Januar var Børneantallet 71, deraf i
   1. Kl. 25
   2. Kl. 25
   3. Kl. 21

I April var begge Lærere 3 Efter-
middage i Træk til et Kursus i
ordnede Lege og Boldspil i Broager
Skole.
Til Paaske blev kun 2 Børn konfir-
meret, der indtraadte i 1. Klasse
10 Rekutter, 5 Drenge og 5 Piger.
Desuden stor Tilgang til de andre
Klasser, saa Børneantallet omkring 1. Maj var 85, deraf i Kl. 1 31
Kl. 2 36
kl. 3 28
Deltagelsen i tysk Sprogunder-
visning gaar stadig tilbage, for
Øjeblikket kun 10, deraf fra Mellem
klassen 2 Piger, fra ældste Klasse 1 Dreng
og 7 Piger.
Den 4. Juli foretog Børnene over
10 Aar sammen med deres Lærere
en vellykket Udflugt til Vejle. Bøn-
derne mødte som sædvanlig Kl. ½5
om Morgenen med Køretøjer ved
Skolen. I Egernsund laa to Motorbaade
parat til at sætte os over til Graasten.
Paa henvejen steg man ud i Munkebjerg,
hvorfra man sejlede med Skib til Vejle.
Herfra gjorde man en længere Tur op ad
Grejsdalen. Ved Ankomsten til Egernsund
om Aftenen Kl. 12 holdt Køretøjerne der
igen.
Den 10 Juli er de mindre Børn under
Ledelse af Frk. Thomsen og Fru Schacht
paa Udflugt med Skib til Sønderhav.

Sommerferien varede fra 26. Juli
til 27. August.
Fra 11. - 22. August var Undertegnede
til Kursus i Bogføring i Hillerød.-
Haandgerningslærerinden Frk. Christine
Thomsen til et 3 Uges Kursus
i Haandgerning i København fra
Midten af Juli til først i August.
For Fremtiden anskaffes samtlige
Ting til Haandgerningsundervis-
ningen af Lærerinden paa Sognets
Regning. Børnene kan faa deres
færdige Sager med hjem mod at
betale Materiellet.
Sch.     
Den gamle Forstue til Førstelærer-
boligen paa Skolens vestlige Ende
blev paa Grund af Fugt og Svamp
brækket ned, og en ny Forstue blev
fremstillet paa den Maade, at
man tog et Fag af ældste Klasse-
værelse.
Da Lærernes Haver er meget smaa
og langt under Mindstemaal( 400 og
200 m 2 ) har Undert. i Aaret 1921 for-
pagtet 800 m2 Land af Gaardejer Frederik Jensen
Skodsbøl. Det forpagtede Land grænser
ind til Skolehaven. Pagten var til
at begynde med 50 Kr. Paa andragen-
de gik Sogneraadet ind paa at betale
Halvdelen af nævnte Sum. Da Pagten
blev forhøjet til 80 Kr. forhøjede ogsaa
Sognet sit Tilskud til 40 Kr.
Efteraarsferien varede fra 3.10 til 11.10.
Juleferien fra 22. Decbr. - 5 Jan.
Til Julefesten i Skolen havde Lærerne
sammen med Børnene lavet en
moderne Scene, som kan stilles op og
tages ned efter Behag. Materiellet til den-
ne kostede 150 Kr. og Pengene var indkom-
met ved frivillige Bidrag fra Beboernes side
og maanedlige fra Børnenes Side. Der var
i alt indkommet 189 Kr.
Julefesten fandt Sted den 22. Decbr. Kl.
7½Aften. Gymnastiksalen var brækken-
des fuld, saa mange maatte gaa hjem,
for dem blev Festen gentaget d. 6. Jan.
og atter var salen helt fuld. Festens
Forløb var følgende: Efter en Indled-
ningssalme hilste et Barn i en
Prolog Forsamlingen velkommen,
derefter blev opført Pjerrot og Kolumbine
af 2 smaa Piger fra yngste Klasse.
Derpaa fulgte 3 st. Korsang af Børnene
fra ældste Klasse, saa kom en Dekla-
mation, derefter en Samtale mel-
lem Husnisse og Julenisse. Efter
en ny Salme fulgte saa Aftenens
Hovednummer : Jørgens Juledrøm
af Anna Ersleff, opført af 10 Børn fra
ældste Klasse og 2 fra Mellemklassen.
Det hele gik udmærket og Børnene
høstede velfortjent Bifald. Jeg takserer
Besøget for begge Aftener paa 300 Voksne
og 100 Børn.
Sch.      

1925

1. Januar 1925 var Børneantallet:
 i III Klasse 21 = 5 Dr.  og  16 Piger
    II  Klasse 30 = 20 Dr. og  10 Piger
    I   Klasse 26 = 12 Dr.  og  14 Piger
                    77 = 37 Dr.  og   40 P.
Tilbage Krønike-oversigten
Kilde: Landsarkivet i Aabenraa
.