Gården er 250 år gammel. i 1873 boede Hans
Jessen her, han var "dobbeltkäthner" (d. v. s. han havde mere jord end
en Käthner, men mindre end end "Hufner".
I 1910 boede Peter Mathias Lassen her, han var registreret som Käthner, så han har nok solgt noget jord fra.Grunden gik dengang ned
til nr. 34, hvor Schmütsch boede.
I 1940 var der: 18 tdr. land med 2 heste,6 køer 2 ungkvæg og 30 svin.
Her boede stadig gårdmand Peter Mathias Lassen (nu forhenværende), sammen med sønnen
Thomas (født 1887), der blev gift først i 20'erne med Cathrine
Christine Sophie fra Bockholmwick, hun var 9 år yngre end Thomas. De fik 3
børn Rudolph, Hertha og Magda.
Udover at passe gården kørte han også rundt med slagter varer.
Tidligere lå der en bygning parallelt med vejen mod Skodsbølvej 32. Det var bygget af sten fra en gammel
vindmølle i Nejs. Huset var oprindeligt et sadelmager værksted, men blev overtaget af sønnen, der brugte
det som slagtehus.
Der hørte også landbrug til gården, med køer høns og svin, og så tjente man jo
mere ved at slagte selv.
Men folk stolede ikke på deres renlighed. Valter Petersen fra Møllevænget 1 fortalte, engang han hjalp med at
slagte sammen med dyrlæge Thøjsen, blev de budt ind på en grog, da de var færdige med at slagte, men mens de stod og
vaskede skidtet af i varmt vand kom Astrid og tog noget af det vand, de vaskede sig i, til groggen.
Walter kom pludselig i tanke om at han skulle noget, men Thøjsen, som ikke havde set noget, gik ind for at få en grog.
Astrid Hoichmann, der kom fra Tyskland (Polen), hun var født i 1877 og kom til Skodsbøl i 1907. Hun var ansat som mælkepige,
og hun gik 3 gange dagligt helt ud til Nejs for at malke de køer de havde gående der. Hun havde et åg over skuldrene med
en spand hængende ved hver side. Hun lagde et grønt ahornblad oven i hver spand, for så skvulpede det ikke over når
hun gik. Det var nyt på de kanter, det havde ingen set før.
Astrid kunne ikke snakke dansk, kun en lille smule tysk, så hun havde ikke megen kontakt med nogen.
Hun var lidt speciel, Hun havde en sæk over hovedet,
så den dannede en pipaluk
og resten af sækken ned af ryggen. Det var hendes overtøj, og folk der kan huske hende har aldrig set hende
med andet.
Folk fortalte at Lassen viste hende nogle sedler hvert år og sagde, at det var hendes løn, så blev de låst
inde igen.
Så hun troede vel at hun efterhånden havde en del penge, men det havde hun ikke.
Hun endte sit liv på fattiggården i Broager ( den lå på Skodsbølvej 6-8).
Da Lassen ikke kunne mere blev gården solgt til Andreas Thomsen, han beholdt så den jord han ville have
ude ved Nejs, der passede ind til hans egen jord og noget ind mod Skodsbøl.
I 1928 solgte han gården til Jørgen Meyer (f. 1893- d. 1965), han var søn af husmand Jørgen Meyer på Kegnæs.
Jørgen Meyer og hustruen Sophie Marie havde 2 døtre, den ældste hed Anni og lillesøsteren hedder Andrea.
Efter Jørgen Meyer døde (Sofie døde allerede i 1937, kun 44 år
gammel ) arvede Andrea gården og ejer den stadig. Hun var blevet gift med Thomas Jacobsen
Skelde.
Hun forpagtede gård med tilhørende jord i mange år til Lauritz (Lause) og Gunde Hansen som drev gården indtil Lause
blev 60 år, hvorefter de købte Skodsbølvej 40 og flyttede derhen.