Uddrag af Katrine Hansens erindringer:
"En fyrbøder boede her og de var gamle folk, dengang jeg var barn.
Han hed Peter Petersen og konen hed Anne, men vi kaldte dem fyrbøders og konen Modde fyrbøders,
de har muligvis bygget huset, som er fra 1900.
Jeg husker at jeg gik derom til dem med en kurv med slagtevarer, når vi havde slagtet hjemme hos os Det blev de meget glade for og så skulle jeg ind og sidde på sofaen, og han fortalte historier, det var han god til.
Min far fortalte , at han var især god til jagthistorier, skønt han ingen jord havde at jage på. Men krybskytteriet var jo også brugt dengang, og en god skytte var han.
Konen var ikke så meget for renligheden og helt galt gik det for hende, da manden var død. Men sin egne meninger det have hun.
"En fyrbøder boede her og de var gamle folk, dengang jeg var barn.
Han hed Peter Petersen og konen hed Anne, men vi kaldte dem fyrbøders og konen Modde fyrbøders,
de har muligvis bygget huset, som er fra 1900.Jeg husker at jeg gik derom til dem med en kurv med slagtevarer, når vi havde slagtet hjemme hos os Det blev de meget glade for og så skulle jeg ind og sidde på sofaen, og han fortalte historier, det var han god til.
Min far fortalte , at han var især god til jagthistorier, skønt han ingen jord havde at jage på. Men krybskytteriet var jo også brugt dengang, og en god skytte var han.
Konen var ikke så meget for renligheden og helt galt gik det for hende, da manden var død. Men sin egne meninger det have hun.
Jeg kan huske, at hun sagde, det der jerseymælk brød hun sig ikke om, for når hun endelig havde
taget alt fløden af, var der kun lidt blåt futmælk tilbage.
Ligeledes da smørret blev pakket i pakker, det ville hun heller ikke have. Det skulle være det rigtige, som
bønderne fik. Og det fik bønderne mange år efter,- smørret hjem i gryde eller fad fra mejeriet.
Hvornår de døde ved jeg ikke, men de havde en søn, der sørgede for at moderen blev passet.
Han lovede Johannes Petersen og konen Signe at de måtte få huset, hvis de ville passe moderen til hun døde.
Det gjorde de og fik også huset.
Johannes Petersen og hustru havde boet i hendes barndomshjem, Nejs Møllevej 7.
Da de flyttede til Nørregade havde de flere børn, men dem har jeg ikke kendt. Jeg ved dog en en datter og to sønner rejste til Sverige og bosatte sig der.
Johannes og Signe boede i huset indtil Signe døde og Johannes kom på plejehjem."
Hvornår de døde ved jeg ikke, men de havde en søn, der sørgede for at moderen blev passet.
Han lovede Johannes Petersen og konen Signe at de måtte få huset, hvis de ville passe moderen til hun døde.
Det gjorde de og fik også huset.
Johannes Petersen og hustru havde boet i hendes barndomshjem, Nejs Møllevej 7.
Da de flyttede til Nørregade havde de flere børn, men dem har jeg ikke kendt. Jeg ved dog en en datter og to sønner rejste til Sverige og bosatte sig der.
Johannes og Signe boede i huset indtil Signe døde og Johannes kom på plejehjem."
Allerede i 1872 boede der en Petersen her. Han hed Peter Lausen Petersen og var gift med Maren Lützen. De fik en
dreng i 1874 som blev døbt Peter Petersen, om det er samme Peter Petersen som Kathrine Hansen som omtaler ved jeg ikke,
men tidsmæssigt passer det godt sammen.
De havde på det tidspunkt en søn, som hed Christian (han blev gift i 1901)
Tilbage til side 1 (oversigten)