I 1872 var der ingen huse på denne side af Møllevænget før møllen.Jorden tilhørte käthner Peter Hansen.I 1910 boede aftægtsmand Nicolai Henrik Hoeck her, sammen med konen. De var møllerens forældre og passede det landbrug der hørte til møllen.
Nedenstående er fra Kathrine Hansens erindringer:
"Her boede, mens jeg var barn, en enke efter maler Frederik Hansen Mayland. Han havde haft malerværksted i Hoelvej 6.
Efter hans død flyttede enken til Møllevænget 4.
Jeg kom i dette hjem fordi datteren var ung pige i mit hjem (Skodsbølvej 64). Om hun hed Maren eller Marie kan jeg ikke huske, men jeg var glad for hende. Hun blev syg, mens hun var hos os, og lå i sengen.
En morgen, min mor kom med mad til hende, var hun væk . Den anden pige fortalte mor at hun var bleven hentet om natten af sin mor. Hun havde kørt hende hjem i trillebør med en dyne i. Min mor blev vred, for hun ville da gerne have kørt hende hjem med hest og vogn, hvis hun bare havde vist det.
Jeg kan huske at vi besøgte hende flere gange, mens hun lå syg i sit hjem. Det var tuberkulose.Dengang døde mange unge piger af den sygdom, det gjorde hun også.
Siden købte Peter Godt, Skodsbølmark huset som aftægtsbolig. Der boede 3 partier i det hus: Peter Godt og Jens Christensen boede i venstre halvdel af huset. I den anden halvdel boede Marga og Jens Peter Nielsen sammen med børnene Jens Peter, Tove Marie og Gunnar. De købte senere Møllevænget nr. 2 (1956) af A. Schmidt.
Peter Godt var meget flittig, men havde vist mistet nogle penge ved en
pengeomveksling. Da han solgte det hus i Broager som "Heine gas" drev
forretning i, ville han ingen penge have, så Heine kom cyklende et par gange
om året, for at betale renter og afdrag. De sidste afdrag betalte han da
Peter Godt var kommet på alderdomshjem.
Peter var næsten altid på farten fordi han gik ud og hjalp på forskellige gårde, og hvis de skulle have sat et "hæs"
så var det ham man sendte bud efter. Selv om han arbejdede ved landbruget, så havde han en flot håndskrift, så det var altid ham der
skulle skrive kortet, når man samlede ind til fødselsdag el. lign.
Jens Christensen blev altid kaldt "Jens høker". Han havde på et tidspunkt haft en lille butik i Rendbjerg. Han var bror til
den kone som Peter Godt havde haft i nogle år. Han var han brænder på Møllers Teglværk i Nybøl Nor.
Under Anden verdenskrig fik han et anonymt brev med besked om at næste gang han kom på arbejde skulde han tage en sæk med til sine knogler
og en spand til blodet. Om det var en tysker eller en dansker der var vred på ham vides ikke, men det har nok ikke været så
spændende
at komme på arbejde.
Peter Godt og Jens Christensen havde en husholderske som hed Maren Grau, hun var meget tunghør.
De boede her indtil 1987, hvor de flyttede til Broager.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at da de ville sælge huset, kunne ejendomsmægler Peter Thomsen ikke få solgt, idet han havde flere huse hvor sælgeren ventede på at køberen fik solgt sit hus. Det løste Peter så ved at købe dette hus, så Svend Erik og Marie kunne købe det hus de ønskede i Broager, så dem i Broager så kunne købe deres hus, o. s. v.
Peter solgte derefter huset til Susanne og Bjarne Arnold.
I 1990 blev huset solgt på tvangsauktion til Ulla og Steen Sørensen.
Tilbage til side 1 (oversigten)