Stegt Lammehoved.
Hovedet flækkes, renses, vaskes og staaer en
Timestid i koldt Vand, saa at Blodet kan trække ud,
derpaa koges det i Vand med Salt i, til Skindet
lader sig tage af, da pillet det omhyggeligt. Ørerne
og Øinene skæres ud, dog ikke det Fede, som sidder
bag Øiet. Ganen pilles af, Tungen flækkes og steges
tilligemed Hovedet. dette dyppes i Klaret, der er
smeltet paa Panden, derefter i stødt Brød, blandet
med Salt og Peber, og steges lysebruunt. Hjernen
tages ud, før Hovedet koges, den staaer lidt i Vand,
for at Blodet kan trække af og koges derpaa 1½
Timestid i ganske lidt Vand, Salt og stødt Peber
eller Petersille; da kommes et godt stykke Smør deri
og koger lidt med. Den serveres til Lammehovedet,
som spises med brunet Smør og Salat eller Gemyse,
dog bedst med Lungemoos til.