Beskrivelse af broagerland omkring 1860 - side 4

Henricus Bruneller Rasch, omtrent 1565. Mag. Petrus Antonius 1569 - 75. Andreas Bingius omtrent 1608. Petrus Carlstadins, blev Præst paa Kegenæs 1616. Andr. Johannis, fra 1619. Johannes Loengins †1628, Laurentius Andreæ fra 1628. Christianius Thomæ 1647, † 1650. Johannes Johannis Weilovius † 1669. Ivarus Nicolai † 1700. Sønnen Laur. Nicolai 1701 - 14. Henricus Lillius 1714, † 1736. Christianus Martini 1737 - 1783 (&dagger). Han havde fra 1774 sin Svigersøn Balthasar Holst til Medhjælper, ved dennes Død 1778 fik han 1779 Reinhold Petersen adjungeret. Denne succ. 1782 og fik Afsted 1839. Christian Wollesen fra 1839, udnævnt 1 Marts 1849 af den saakaldte Fællesregjering til Hovedpræst. Peter Hjort, Diacon i Ullerup, udnævnt af det saakaldte Statsholderskab den 5 Mai 1849. Udnævnelsen sat ud af Kraft ved Regjeringscommisionens Resolution af 28 Jan. 1851, og Cand. Julins Carl Gehard Schleppegrel, Lieutn. i Krigsreserven og Ridder af Dbr., udnævnt den 2 Nov. 1852.

flere af Adel beboede Gaarde, hvoraf Spor endnu findes ved Broager By, ved Smøl (fh. Smabøll c: Smaabøl, fort. Schmoel, i Folkemunde Smø'l, Smølled, i Folkemunde Smøllier c: Leer) og Gammelgab. Om Besidderne vides Intet. Vestlig ved Stranden skal en Vikingeborg, beboet af en vis Ons, have ligget. Smølvold, sydvest for Smøl By, antages nu for Levninger af Skandser fra Svenskekrige. Ved Borre (Borg?) skal have ligget en Borg. Rykloster (rus regie) i Angel fik tidligt Besiddelser her, disse Tilligemed Klostret kom 1582 til Hans d. Y., ved hvis Død 1622 Eiendommene i Broager tilfaldt Sønnen Philip af Glücksborg, ved Liniens Ophør 1779 bleve de kongeligeog indlemmede i Sønderborg Amt.- Gaarden Krammark var den oprindelige Præstegaard, men 1631 gav Hertug Philip Pastoratet fuld Erstatning for den i en til 7 Marg Guld vurderet Gaard, den nuværende Præstegaard, i Broager By. Gaarden blev samlet til 1785, da den udparcelleredes, hvilket også skete samme Aar med Gaarden Skodsbøl ved Byen Skodsbøl ( fh. Skaleburg, fort. Schottsbüll). Denne var ligeledes oprettet af Hert. Philip af 6 øde Gaarde, der vare blevne forladte i Krigsaarene 1658-59, i hvilke Aar Sognet maa have lidt særdeles meget, da der angives, at af 85 Besiddere bleve kun 22 ilive og af 225 af Beboerne døde af Blodgang. - Skjelgaard, fh. Freileben, Ø. for Byen Skjelle, (i Regist. Capit. fra 1352 - 1407: Skelle fort. Schelde) blev anlagt 1601 af Hans d. Y. og udparcelleret 1783. - Af Sognet hører Noget til Mariekirken i Flensborg, en Halvgaard i Dynt (fh. Dyndet, Dynwith, Dynth) til Sønderborg Hospital, og Noget hører under Graasten. - Nejsmølle skrives ogsaa Nixmølle, fort. Neißmühle; Mølmark Möllmark; Ermegaard Ærmgaard; Hvilsholt forv. Villesholt; Vemmingbund fort. Wemmingbonde, i folkesproget Vemmind; Iller Ilers, Ihlers; Egernsund Eken- og Ekernsund, burde egentlig hedde Egesund efter Sundet og Egeskovene; Renbjerg fort. Rennberg; Buskholm i daglig Tale Busholm.