Beskrivelse af broagerland omkring 1860 - side 2

Kirkelige Forhold. Det aarlige Antal Fødte er 123, Confirm. 80, Copul. 31, Communic. 14- 1500, Døde 67. Daaben forrettes oftest hjemme, Altergang i Reglen hver anden Søndag, undtagen i den koldeste Tid om Vinteren. Kirkesproget er dansk. Ved Kirken er der ansat to Præster, nemlig en Hovedpræst og e Diacon, mellem hvilke Embedsforretningerne ere fordelte paa følgende maade: fra første Søndag efter Pintsen c: Trinitatis og til Mikkelsdag holdes to Gange Gudstjeneste, Hovedpræsten har Høimesse, Diaconen enten Froprædiken eller Aftensang. Fra Søndag efter Mikkelsdag og til Pintsen holdes kun een Gang Gudstjeneste, og Præsterne vexle. Diaconens saakaldte Embedsdage ere: Søndagen Judica, Langfredag og de øvrige Fredage i Fasten. Ugeforretningerneskifte ugeviis, dog hvad der forefalder i Forening med Gudstjenesten har den Præst, der forretter denne. I Henseende til Confirmandunderviisning og Confirmation har Menigheden frit Valg imellem Præsterne. Hovedpræsten har Inspection over Broager og Skjelle, Diaconen over Iller og Egernsund Skoler. Hovedpræsten fører Kirkebøgerne og hele Correspondancen, han har Forsædet i Fattigcollegiet, hvor Diaconen har Sæde og Stemme.

Kirken ligger omtrent midt i Sognet paa en Banke, hvorfra den kan sees milevidt og tjener derfor til Sømærke.
Allerede i 1209 omtales en Kirke i Broager, og det er rimeligviis den nuværende, der bærer Præg af høi Alder. Den er opført af røde Steen, tildeels tækket med Bly og har mod V. to høie, men svage Taarne, der ere beliggende i Meridianen, saa at Skyggen af det sydlige Taarn præcis Kl. 12 falder paa Midten af det nordlige.
De skulle være byggede af to Søstre, der boede paa en Herredgaard N. for Byen paa det saakaldte "Trækobbel". Andre mene, at de have boet paa Buusholm, hvor der endnu mellem Overskov og Røj findes tydelige Spor af en større Gaard.
1650 bleve Klokkerne nedtagne, da Taarnene ikke kunne bære dem, og et særskilt Klokkehuus opført.
1721 og 1804 blev Kirken underkastet betydelige Reparationer, og den er nu nylig restauret og meget smuk.
Allerede 1592 fik den et Orgel, et nyt 1740.
Et Uhr findes i det ovenomtalte Klokkehuus.
I Kirkeseglet er Kirkebygningen afbildet med Omskrift: Sig. Eccl. Broager.

besættes umiddelbart af Kongen.
rummelig og god, om end i enkelte Henseender noget forfalden. Den skal, efter et forefundet gammelt Document, være bygget 1740 el. 41. Øconomileiligheden bestaaer af 3 ret godt holdte Lader med Stalde og Vognremisser, men de vilde være utilstrækkelige til at rume Avlingen, hvis ikke Størstedelen af Præstgaardens Jorder vare udleiede. En af Laderne er bygget 1787. Samtlige Bygninger eies og vedligeholdes af Sognet. Der er to Haver, en mindre Ø. og S. for Gaardpladsen paa den anden Side af Veien med 3 sammenhængende Damme. Begge Haver udgjøre tilsammen 2 a' 3 Tdr. Land, ligge smukt og indholde mange Frugttræer.
Skattetønder, Resten let og sandet Jord, beliggende temmelig nær, den største Deel lige bag ved Kirkegården, Omtrent 48 Tdr. ere bortforpagtede for 880 Rd. Brændsel til kakkelovnsbrug haves tilstrækkelig fra de 2 Skovskifter, det ene i Egeskov ved Egernsund og det andet i Iller, begge omtrent ¼ Miil fra Præstegaarden. Tørv maa kjøbes, da ingen Tørvemose haves til Gaarden.

70 Høns, 7 Gæs.  B Accidentser: omtrent 520 Rd.   C Offer: omtrent 400 Rd.   D Andre Indtægter: Midsommerpenge 20 Rd. 16 ß, Grundleieafgift 11 Rd. 36 ß, af den kongel. Kasse 16 Rd., andre smaa Pengeydelser 57 Rd. 13 ß, af Kirkekassen Godgjørelse for Brød og Viin og Visitationsmaaltidet. Endvidere 1 Dags Kjørsel af hver Gaardmand og 1 Dags Arbeide af hver Kaadner og inderste i Sognet.
(sidst 32Rd.) af Menigheden, men den giver et Kjoleoffer. Aarlige Udgifter: Landskat 30 Rd. 28 ß, Fattigskat omtrent 30 Rd., Bidrag til Hjælpe-Enkekassen 9 Rd. 58 ß.