Jeg tror nok, jeg var mest glad for vores lille barnepige, som var kommet til os, da jeg var omkring to år. En lille forældreløs en,
som var ni år dengang. Hendes mindre søskende var også kommet ud til andre hjem, kun en søster var blevet hos en bedstemor.
Når vores barnepige kom fra skole og ikke skulle hjælpe med noget, legede og sang hun med os og fortalte eventyr. Hun har nok også
manglet nogen, som holdt af hende. De voksne havde aldrig tid til os, syntes vi, selvom vi ellers havde det godt på alle måder.
Min Bedstemor tog mig ofte med, når hun skulle et eller andet sted, og jeg skulle da også gerne med min mor, når hun besøgte min
fars plejemor, som jeg skulle kalde Grossmutter. Hun havde holdt mig over dåben, og jeg havde fået hendes navn, så der skulle tages meget
hensyn til hende, men jeg var mere glad for min rigtige farmor, som jeg også skulle kalde Grossmutter. Hun boede på Angel, og de talte
plattysk der, men hun talte også godt sønderjysk og var somme tider på besøg hos os i flere dage.
Min fars søskende var alle ældre en ham, han har været noget af en efternøler. Hans ældste bror var kaptajn på et
større skib, der sejlede i handel, og jeg var stolt, når jeg fik et kort fra ham. Med ham og hans familie kom vi mere sammen, da han kone
stammede fra Aabenraa, og de havde to piger på min alder. Fars fire andre søskende havde lidt landbrug og et eller andet ved siden af, en
var smed, en fisker, en sejlede med sin lille båd til Flensborg, lagde til og solgte grøntsager fra båden. Både dem og fars
eneste søster kom vi sammen med en gang imellem. Når vi besøgte dem, var det med damperen fra Egernsund til Lyksborg med omstigning
til Langballigå.
Når min farmor kom på besøg, sejlede en af hendes børn hende til Brunsnæs i deres motorbåd, og så hentede
vi hende med hestevogn.
Jeg har jo aldrig sagt bedstemor og bedstefar, for da min mor og far blev gift så unge, var bedsteforældrene kun i 40 års alderen
og ville kun kaldes mor og far. Mine bedsteforældre havde jo solgt deres ejendom for at hjælpe far til møllen, så derfor
følte bedstemor sig også som medejer af møllen, og i byen kaldte de dem den unge og den gamle møllerkone. Bedstemor stod
for husholdningen og min mor for rengøringen, og den gjorde hun ret meget ud af. De skiftedes dog lidt til at malke de to køer.
Vores hus var bygget sammen med møllen, man gik lige fra forstuen ud i de første møllerum. Der stod et højt skrivebord,
der hang en slags skuffevægt, hvor man vejede mel og gryn, hønse- og svinefoder i mindre eller større portioner.
De to bagere i byen havde nok nogle kolonialvarer, men der var mange, som kom og hentede fra 10 til 25 pund mel ad gangen, boghvedegryn,
byggryn, hvede- og rugmel. Vi stod altid derude, når vi rørte en stor portion franskbrød til os selv. Dejen blev bragt til bageren,
og så kunne vi om eftermiddagen hente 4 - 5 store franskbrød. Vi havde oftest en møllersvend, så der var mange munde at
mætte, og kom der uventede gæster, var det godt med et stykke franskbrød med mejerismør på.
Vi havde kun et gammelt komfur, som vi ikke kunne bage i og som desuden røg, når vinden stod i et bestemt hjørne.
Vores hus var bygget i en vinkel, og da møllen var bygget på en skråning, var forhuset lige med jorden, mens baghuset havde
en halv kælder og en stor stentrappe ned til gårdpladsen. I det forreste hus var der en stor stue i hele husets bredde med 2 vinduer mod
nord og to mod øst. Denne stue var den "gode" stue, som kun blev brugt ved festlige lejligheder, og det var ikke mange gange om året.
Der var polstrede møbler, et chatol og hylder med nipsting. Familieportrætter hang over sofaen, mellem de to vinduer var der to spejle med
hylder til pynt. Der var en kristus statue i hvid gips og blomster i vinduerne og på små blomsterborde. Blomsterne måtte flyttes
andet steds hen om vinteren, når frosten kom. Sådan var stadsstuen. Halvt så stor var vores dagligstue. Der var en sofa med
voksdugsbetræk, wienerstole, linoleumsgulv, et højt egetræschatol, min fars arv fra Angel, et lille skrivebord, et vægur
og en kakkelovn.
Fra den lille stue gik en dør ud til forstuen og en dør til et andet værelse på størrelse med den lille stue,
det var mine forældres soveværelse. Derfra gik en dør ind til mine bedsteforældres soveværelse og en dør
ud til køkkenet. I række med soveværelset, der havde to vinduer, var der et gæsteværelse med et vindue og dertil et
smalt pigekammer med et vindue. Fra køkkenet gik der også en smal dør til bedsteforældrenes soveværelse, der var stort
og havde en kakkelovn, så man kunne fyre op om vinteren, hvis nogen blev syge, værelset lå nemlig mod nord og havde kælder
under, så der kunne være meget koldt om vinteren.
Fra køkkenet kunne man komme ned i en ret stor og god kælder med et rum til kartofler og hvad der ellers ikke måtte få frost,
og et til madvarer, saft, syltetøj og frem for alt, den store balje med saltet kød, potter med kød hensat i en lage og smeltet til
med talg, potter med smeltet fedt og nedsmeltede stegepølser. Der var krukker med "sort suppe", blodsuppe, som også kunne
holde sig længe, tilsat eddike. Den blev spist med rugmels grød eller med boller og svesker i og var især bedsteforældrenes
gode mad, vi børn brød os ikke meget om den. Vi fik ikke meget af den friske slagtemad. Den skulle holde længe, og alt blev enten
saltet eller røget som f. eks. leverpølser, kødpølser, sideflæsk og skinker.
Fra køkkenet kom man ud i bryggerset med døre til pigekammeret, til loftstrappen og til spisekammeret. Så var der
yderdøren, en kraftig dør, som måtte tømres med en jernstang i en krog, når vi f. eks. skulle ud til pumpen efter
vand, og blæsten stod på. Det var til den side, hvor der var sus i møllevingerne, og i regnvejr fik vi ofte en ekstra
skylle ned over os. Pumpen stod ved siden af vores vaskehus, hvor vi havde en indbygget vaskekedel, som vi fyrede op under ved vask og slagtning.
Der var vaskebaljer med ben, så man kunne stå der med vaskebrættet, og runde kar til at skylle tøjet i.
forrige side
næste side 